Grøn forretningsmodel skal formes af forskning Neddelt affaldsbrændsel anvendes i stigende grad i Aalborg Portlands cementproduktion. Det kan være kød- og benmel fra nærliggende Daka Bio-Industries eller alternative brændsler fra industrien.

Grøn forretningsmodel skal formes af forskning

Cirkulær økonomi vinder for alvor frem i dansk industri. Hos Aalborg Portland skal et forskningsprojekt tænke bæredygtighed helt ind i forretningsmodellen

Aalborg Portlands grønne ambitioner løftes konstant i takt med innovation og udvikling af ny viden. Netop derfor har Danmarks eneste cementproducent allieret sig med Aalborg Universitet over de seneste år. Formålet er at lave en række forskningssamarbejder, der skal accelerere den grønne omstilling, som virksomheden indledte tilbage i 1970’erne.

Blandt dem, der skal bidrage til Aalborg Portlands videre udvikling, er rumænske Yana Ramsheva, som i forbindelse med sin ph.d. på Aalborg Universitet forsker i såkaldte cirkulære forretningsmodeller og industrielle symbioser med Aalborg Portland som case:

- Cirkulære forretningsmodeller handler grundlæggende om bæredygtighed og ressourceeffektivitet, hvori industrielle symbioser fungerer som et virkemiddel. Det indebærer, at man som virksomhed indgår i strategiske partnerskaber med andre organisationer på tværs af industrier og brancher – og i visse tilfælde også med konkurrenter, forklarer Yana Ramsheva og fortsætter:

- Det er nemlig igennem partnerskaber, at såkaldte industrielle symbioser kan opstå, hvor virksomheder begynder at nyttiggøre alternative ressourcer ved at fordele dem mellem hinanden. Vi kender vel alle til den fremstormende kultur med nul-madspild i vores private hjem, og man kan vel godt sige, at dette er industriens bæredygtige pendant til netop den kultur, hvor intet materiale eller restprodukt, der potentielt kan være nyttigt for en anden virksomhed, må gå til spilde.

Erfaren aktør i den cirkulære økonomi
Cirkulære forretningsmodeller forudsætter dermed, at industrivirksomheder indgår i et bæredygtigt forsyningssystem med hinanden – såkaldte industrielle symbioser – hvori den enkelte virksomhed nyttiggør, hvad der for andre virksomheder er et uanvendeligt restprodukt.

Tilsvarende videregiver selvsamme virksomhed sit eget restprodukt til nyttiggørelse hos andre, og herved kan ressourceeffektiviteten blive øget markant blandt Danmarks energitunge og ressourcekrævende industrivirksomheder.

Hos Aalborg Portland er man bestemt ikke uerfaren med indtræden i industrielle symbioser og den bagvedliggende udveksling af alternative ressourcer, som udgør en grundsten i den cirkulære økonomi.

På fabrikken i Aalborg har man i årevis arbejdet tæt sammen med andre industrier i lokalområdet om en ressourceeffektiv omfordeling af restprodukter. Her oplever Aalborg Portland også, at virksomheder er villige til at betale for at afgive deres restprodukter, eftersom at deponering af affald kan være mere omkostningsfuldt.

En ekstra dimension
Dette giver Aalborg Portlands cirkulær forretningsmodel endnu en dimension, hvor bearbejdning af affald til nyttiggørelse i cementproduktionen kan udgøre et rentabelt alternativ til deponi for virksomhedens leverandører. Det er med andre ord et område, der er i konstant udvikling:

- Vi har i mange år haft et stort investeringsfokus på at optimere vores egen produktion til bedre udnyttelse af alternative brændsler og råmaterialer, da det både er fordelagtigt for miljøet og for virksomhedens økonomi. Vi arbejder hele tiden på både at forbedre de eksisterende samarbejdsaftaler, vi har med andre industrier, mens vi samtidig også er på konstant udkig efter nye partnerskaber, som vi kan indgå i til fælles gavn – og det er her, at blandt andre Yana Ramsheva bidrager med en enorm værdiskabende indsigt, udtaler R&D direktør ved Aalborg Portland Jesper Sand Damtoft.

-los

12/9 2017
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger