Håndværkerfradragets svanesang
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Skatteminister Morten Bødskov har præsenteret det lovforslag, der skal afskaffe Håndværkerfradraget fra april som led i finanslovsaftalen.
Ifølge skatteministeren skal afskaffelsen ses i sammenhæng med den aktuelle situation med høj efterspørgsel efter håndværkere:
- Det foreslås at afskaffe fradragsret for håndværksydelser efter BoligJobordningen med virkning fra den 1. april 2022…Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst mulig, oplyser ministeren blandt andet.
Han oplyser i øvrigt i et svar til Folketinget, at det skønnes, at afskaffelsen reducerer det årlige arbejdsudbud med cirka 150 fultidspersoner.