Håndværksfirmaer mangler kompetencer på sociale mediermodelfoto

Håndværksfirmaer mangler kompetencer på sociale medier

Håndværksvirksomheder anvender i højere og højere grad sociale medier som en del af deres markedsføring. Men de kunne med få justeringer få langt mere ud af deres opslag

Af Dan Bjerring

 En undersøgelse har vist, at mange virksomheder overser oplagte muligheder i deres opslag på eksempelvis Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn. Ganske vist er markedsføringen gratis og kan gøres på få minutter, men med nogle enkle tommelfingerregler kan man få mere ud af indsatsen. 

Dansk Håndværk har derfor henvendt sig til Troels Fibæk Bertel, der forsker i kommunikation og har lavet en dybdegående analyse af netop tømreres og snedkeres brug af Instagram.

Hvad vil de med indholdet

Undersøgelsen peger på, at særligt de mindre håndværksfirmaer mangler en klar strategi i deres opslag. 

Derfor kan det være svært at se, hvad de egentlig vil med indholdet. De fleste opslag viser blot fotos af det igangværende arbejde eller resultatet af en opgave. 

På den måde arbejder man med ren visuel markedsføring. Men selv om billederne ganske vist er flotte, bliver de sjældent fulgt af en forklaring på, hvad man ser, hvorfor man ser det, og hvad man skal bruge det til. 

Det betyder, at en almindelig privatkunde har svært ved at forstå indholdet, og derfor risikerer man, at de blot scroller videre.

Personlige historier mangler

Et andet problem er ifølge Troels Fibæk Bertel, at personerne og virksomheden bag arbejdet ofte fylder meget lidt. 

Man laver eksempelvis et opslag om en lærling, der har bestået en prøve, eller om virksomhedens nye medarbejder, men i langt de fleste tilfælde er det arbejdet – og ikke håndværkerne – der vises frem.

- Det er synd, for det er netop den personlige tilknytning, der gør historien levende og giver brugerne noget at identificere sig med eller spejle sig i, forklarer Troels Fibæk Bertel. 

På den måde overser man et element i kommunikationen, der kunne være med til at skabe identitet om virksomheden, bidrage til rekruttering og gøre faget levende - ikke mindst for de unge, der overvejer at blive håndværkere, understreger eksperten.

Faglige kompetencer fremhæves for sjældent 

De faglige kompetencer er et af de områder, som Troels Fibæk Bertel peger på, når han skal forklare, hvad man kan gøre bedre – uden at det behøver at koste tid eller besvær. 

I undersøgelsen af tømrernes og snedkernes brug af de sociale medier, kunne han nemlig konstatere, at de ansattes faglige kompetencer sjældent fremhæves. Værdien af deres rolle bliver for det meste glemt. 

Mangler kort forklaring

- Det fine foto mangler ofte en kort forklaring om, hvorfor man har valgt bestemte materialer, hvilke teknikker, der er brugt og hvordan medarbejdernes faglige kompetencer eller erfaringer har været vigtige. Det gælder også, når der er fokus på eksempelvis genbrug af materialer, som for det meste fylder meget lidt. De mindre håndværksfirmaer er jo den primære kontakt til private kunder, som i stigende grad efterspørger alternative produkter, metoder og løsninger. Her kunne opslagene være en effektiv måde at nå både eksisterende og nye kunder, siger han.

Pas på!

Men pas til gengæld på med ord som bæredygtig, klimavenlig, grøn o.s.v. Der er skrappe regler for den slags udsagn, og man skal kunne dokumentere dem.

Bruger man fotos af en specifik medarbejder til opslag, kræver det ifølge GDPR-reglerne samtykke fra den pågældende. 

Brug så vidt muligt en skriftlig aftale, eksempelvis via SMS, så misforståelse undgås, og vær opmærksom på at samtykket til enhver tid kan trækkes tilbage, hvorefter virksomheden hurtigst muligt skal fjerne opslaget. 

 



6/7 2026
  • Konkurser i byggeriet (Uge 28/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 28/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • 229 boliger på vej i Herlev

    229 boliger på vej i Herlev

    byggeri ›Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren Svanen
  • Hospitalsvægge skal kunne tåle en dragt prygl

    Hospitalsvægge skal kunne tåle en dragt prygl

    byggeri ›Gerflor skal levere SPM-vægbeskyttelse til Nyt Hospital Nordsjælland. Ifølge virksomheden er projektet et eksempel på en bredere udvikling, hvor hygiejne, levetid og driftsøkonomi får større betydning for materialevalget i sundhedsbyggerier
  • Arbejdstilsynet som både vejleder og kontrolinstans

    Arbejdstilsynet som både vejleder og kontrolinstans

    vvs ›Arbejdstilsynet får snart en ny rolle på byggepladsen. Ikke som kontrolmyndighed, men som vejleder
  • Asbestsag fører til anklager om menneskeudnyttelse

    Asbestsag fører til anklager om menneskeudnyttelse

    nedrivning-og-miljoesanering ›Anklagemyndigheden rejser tiltale for menneskeudnyttelse i grov asbestsag, hvor børn blev sat til at fjerne asbestplader
  • Kommune vil gøre bæredygtige valg til standard med ny håndbog

    Kommune vil gøre bæredygtige valg til standard med ny håndbog

    byggeri ›Ny håndbog fra Kolding Kommune omsætter bæredygtighed til konkrete krav i udbud – med fokus på genbrug, dokumentation og lang levetid i bygningsvedligehold