HomeBob bolig-app klar til brug
HomeBob giver et klikkeligt overblik over behov for boligforbedringer
HomeBob samler vigtige boligdokumenter et sted og gør det nemt at dele opgaver og informationer. Det gør kommunikationen mellem boligejere og håndværkere lettere, når der skal løses en opgave med reparation eller vedligehold.
App’ en er udviklet og ejet af Tryg og Solar i samarbejde med det danske innovationshus, Kring Innovation.
HomeBob er en intelligent applikation, der samler alt om boligen et sted, henter råd om vedligehold og deler information med håndværkerne. I app’en kan man finde og kontakte håndværkere og se, hvem man har serviceaftaler med.
- Med HomeBob kan vi både gøre det mere trygt at være boligejer, og vi kan gøre arbejdet betydeligt nemmere for håndværkere.
- F. eks. samler app’en alle boligejerens vigtigste dokumenter, så man som håndværker nemt kan få adgang til nødvendig information og boligejeren kan finde hjælp til at få en opgave løst ved at kontakte de bedste håndværkere i nærheden.
- Vi tror, at mange boligejere vil føle sig trygge og bedre tilpas i hverdagen, når de ved, at deres bolig er blevet repareret eller vedligeholdt på den rigtige måde, fortæller Hugo Dorph, kommerciel direktør hos Solar.

Boligejers personlige assistent
Tryg og Solar har udviklet HomeBob for at sikre de bedste rammer for danske boligejere. App’en hjælper med at give overblik over vedligeholdelsesopgaver og dokumenter som f. eks. tilstandsrapport og serviceaftaler. På den måde bliver HomeBob til hjælp for både boligejere og håndværkere.
- HomeBob vil løbende blive udviklet, så der bliver tilføjet flere funktioner. HomeBob kan hjælpe boligejere med planlægning af vedligehold af deres største investering, nemlig boligen. Det giver tryghed og ro i sindet, når der er styr på boligen, og det kan app’en hjælpe med, siger Lars Bonde, koncerndirektør hos Tryg Forsikring.
HomeBob er en løsning, baseret på de individuelle oplysninger, den fodres med. På den måde kender app’en den enkelte boligejers behov, så den kan hjælpe med netop det, man har brug for. HomeBob kan give råd om, hvordan man vedligeholder boligen bedst muligt.
HomeBob kan trække offentlige informationer fra lokalplaner og Bygnings- og Boligregistret, BBR, og man kan selv lægge informationer ind i app’en. Jo flere informationer, HomeBob får, jo bedre bliver den enkelte boligejers overblik over behovet for boligforbedringer.
- eca