Hospitaler skal drives efter naturens præmisserDer skal gives mest mulig trivsel for dyr og planter ved at omlægge så store områder som muligt på en måde, der ikke påvirker kvaliteten i patienternes behandling. Foto: Region Hovedstaden.

Hospitaler skal drives efter naturens præmisser

Uden at gå på kompromis med hospitalernes kerneopgave og kvaliteten i behandlingen skal så store områder som muligt omlægges til vildere naturområder ved Region Hovedstadens hospitaler

En omfattende plan skal række naturen en hjælpende hånd på hospitalernes cirka 2,4 millioner m2 udearealer, hvor flere af landets truede dyr og planter lever.

Det sker ved at sikre flere vilde og uberørte naturområder og tilrettelægge en daglig drift, der foregår mere på naturens egne præmisser.

- Vi vil slippe naturen lidt mere fri og bidrage til, at der kommer mere vild natur, flere fugle og flere insekter. Indtil nu har vores grønne arealer været meget friserede.

- Indsatsen for større biodiversitet falder godt i tråd med den grønne omstilling, som Region Hovedstaden er i gang med i de her år, der skal nedbringe CO2-udledningen markant.

- Vi har alle sammen et ansvar i at sikre den grønne omstilling – også i Region Hovedstaden. Det ansvar tager vi meget alvorligt, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Blandt overskrifterne i planen er oprettelse af flere træer og buske, blomsterenge, naturgræsflader og vådområder. Samt etablering af flere levesteder og selvstyrende natur – og ikke mindst nye og mere bæredygtige måder at arbejde med de grønne områder på.

Også formand for regionens miljø- og klimaudvalg, Line Ervolder (K), glæder sig over den nye plan:

- Biodiversitet og en natur, der trives, er noget, som patienter, pårørende og medarbejdere sætter pris på, når de færdes på regionens matrikler.

- Uden at gå på kompromis med hospitalernes kerneopgave og kvaliteten i behandlingen skal den nye handleplan konkret hjælpe os med at omlægge så store områder i regionen som muligt til vildere naturområder, siger hun.

Den nye strategi og plan for øget biodiversitet er blandt andet skabt på opfordring af regionens eget ungeklimaråd. Forperson Hjalte Drejer Jørgensen, er glad for, at der er blevet lyttet til rådets anbefalinger til regionens politikere:

- I Ungeklimarådet er vi meget stolte af, at politikerne har taget vores budskab om nødvendigheden af at skabe mere biodiversitet på regionens matrikler til sig.

- Forhåbentlig vil det både gavne mennesker, dyr og ikke mindst klimaet, naturen og nærmiljøet med mere ren luft, smukke omgivelser og plads til flere arter, siger han.

-dc

9/9 2025
  • Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    Bygma og Jonas Vingegaard forlænger samarbejdet

    byggeri ›Når Jonas Vingegaard igen skal forsøge at skrive sig ind i historiebøgerne i 2026 med jagten på sejr i Giro d'Italia og Tour de France, vil det fortsat være med Bygmas logo på hjelmen
  • Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    Krav om gennemsigtighed i lønnen er udskudt et halvt år

    politik ›EU-direktivet om "løngennemsigtighed", der skulle være trådt i kraft i kraft i juni 2026, er udskudt i et halvt år
  • Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    Kæmpe forskelle på byggesagsbehandlingstid

    tilbygning ›Ventetiden i landets kommuner på en byggetilladelse er blevet kortere sidste år. Det tog 2025 i gennemsnit 56 dage at få behandlet en byggesag i kommunen. Men sagsbehandlingstiden blev længere i 60 - af de 98 kommuner
  • Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    Robotter har hjulpet København med at reducere i sagsbehandlingstider

    byggeri ›KL har udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om de enkelte kommuner overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Samlet set har Københavns Kommune nedbragt ventetiden det seneste år
  • Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    Nybyggede boliger i Gellerup går som varmt brød

    byggeri ›Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. Senest har der været rejsegilde på to bebyggelser, der udgør boligprojektet Lysvæld, som i 2027 skal tilføre området 251 nye boliger fordelt på primært 2- og 3-værelseslejligheder
  • Gør det, du er bedst til

    Gør det, du er bedst til

    byggeri ›Gråkjær overtager IBG’s byggeforretning. Aftalen betyder, at IBG fremover koncentrerer sig fuldt ud om anlægsarbejde. Der er tale om et samarbejde, der skal styrke kvalitet og klarhed til gavn for kunder og medarbejdere
  • Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 10/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    Længe ventet motorvejsudvidelse ved Kolding

    byggeri ›Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning.