Hydrauliske hamre med slangebid
Den rigtige størrelse hydraulikhammer til opgaven hjælper operatøren med at udføre mere på kortere tid. Atlas Copco lancerer nye Cobra-modeller
Atlas Copco lancerer i 2015 en ny serie benzindrevne hammere under produktnavnene Cobra PROe og TTe.
Med hamrenes slagmekanisme overføres motoreffekten til værktøjsspidsen med minimale tab og giver en slagenergi på henholdsvis 60 Joule for PRO-versionen og 40 Joule for TT-versionen.
Den nye nakkestørrelse på 25 x 108 mm gør Cobra-modellerne kortere, lettere og minimerer vibrationerne. Ændringerne reducerer samtidig mængden af farlige udstødningsgasser.
- Vores kunder kan arbejde mere effektivt, når de bruger en maskine, der passer til deres behov – særligt i situationer, hvor hver en centimeter tæller. Den rigtige størrelse til opgaven hjælper operatøren med at udføre mere på kortere tid, fortæller produktchef Håkan Johansson. Han oplyser, at de nye Cobramodeller har op til 10 % færre vibrationer end tidligere modeller.
- Længere tids arbejde med håndholdt hammer kan være meget belastende for operatøren. Men takket være Cobra’s forbedrede hånd-armbeskyttelsessystem, det såkaldte HAPS, kan operatørerne nu arbejde længere og holde sig indenfor grænserne af de anbefalede helbreds- og sikkerhedsnormer, forklarer Håkan Johansson.
Cobra PROe er ideel til brydning, asfaltskæring og pæleboring, mens Cobra TTe er ideel til svellestopning.
-cmn