Indretningens overraskende betydning: arbejdsglæde, produktivitet og kundetilfredshed

Indretningens overraskende betydning: arbejdsglæde, produktivitet og kundetilfredshed

ANNONCE: Når arbejdsgivere vil øge medarbejdernes produktivitet og arbejdsglæde, er det måske ikke indretningen, tankerne falder på først.

Men faktisk har indretningen på arbejdspladsen en overraskende stor betydning. Hemmeligheden skal findes i arkitekturpsykologi.

”Det åbne kontor” – er det altid den bedste løsning?

En ofte misforstået sandhed er, at alle medarbejdere elsker åbne kontorer. Ideen går som regel ud på, at åbne kontorer indbyder til mere åbenhed medarbejdere og chefer imellem. Og mens det er positivt, at så mange virksomheder rykker væk fra gammeldags, rigide ledelsesstile, kan de åbne rum være ganske stressende for nogle mennesker.

Overvej alle dine medarbejderes præferencer

Med andre ord er det ikke alle typer mennesker, der trives med store, åbne rum. Mange foretrækker også at have deres egen, personlige siddeplads, hvor de er sikre på, at tingene ligger, som de efterlod dem dagen inden. Mange har også brug for mere faste rammer og muligheden for en lukket dør, hvis de skal koncentrere sig bag computerskærmen, eller hvis de skal foretage et opkald ud af huset til vigtige kunder. ”Åbne kontorer” har derfor godt af at være ”varierede kontorer” i stedet for – hvor der både er åbne arealer, men også aflukkede områder, hvor medarbejderne kan finde ro til fordybelse.

Colego, der står bag et stort netværk af håndværkere over hele landet, er vant til at tage sig af mange forskellige slags opgaver. Deres fagfolk arbejder både i private hjem, hvor danskere skal have realiseret deres drømmebolig, og hos virksomheder og institutioner, hvor der skal skabes de bedste rammer for medarbejdere og kunder. Det kan både være byggeri, renoveringer og kreative løsninger, og de er altid på udkig efter nye indsigter. En af disse indsigter er arkitekturpsykologi.

Arkitekturpsykologi: Rum påvirker trivsel

Arkitekturpsykologi dækker over rums betydning for trivslen. Det ses blandt andet, når hospitaler maler væggene i pæne farver og sørger for at holde møblerne hyggelige og hjemlige. Denne mere intentionelle indretning og æstetik har vist sig at være gavnlig for patienterne, der med det samme fornemmer en anden stemning i de ellers meget kliniske hospitalsomgivelser. Det er måske ikke alle, der eksplicit udtrykker, hvordan rummet påvirker dem, men principperne bag indretningens betydning for velvære er ikke ny. Vi kender det også fra vores egne hjem. Farverne på væggene og valget af møbler er sjældent tilfældige, fordi visse udtryk ganske enkelt har en beroligende og positiv indvirkning på os.

Aarhusiansk tandlæge scorer højt på kundetilfreds

En virksomhed, der for alvor har taget arkitekturpsykologiens principper til sig, er Lindberg Tandlægeklinik i Aarhus. Tandlægeklinikkens lokaler er indrettet med formålet at få patienterne til at føle sig trygge ved at gå til tandlægen. Ifølge Tandlægeforeningen er cirka 30% af den danske befolkning utrygge ved at gå til tandlægen, og omkring 10 % lider af reel tandlægeskræk.

Jacob og Anita Lindberg ejer sammen tandlægeklinikken, og som børn led de begge af tandlægeskræk. Jacob er selv tandlæge, og han har gjort det til sin faglige mission at hjælpe tandlægepatienter af med frygten. Hos Lindberg Tandlægeklinik oplever man med det samme, hvordan indretningen er velovervejet. Når du træder ind i klinikken, er det ikke et klassisk sterilt venteværelse, der møder dig – i stedet træder du ind i et rum, der minder mere om et wellnesslokale end en tandklinik.

Lindberg Tandlægeklinik har gjort sig de samme overvejelser som nogle hospitaler, hvor den sterile og industriellestemning skal vige til fordel for en hyggelig, rolig og afslappende atmosfære. På den måde er Lindberg Tandlægeklinik blevet specialister for kunder med tandlægeskræk.

Indret rummet, der passer til din arbejdsplads

Det er naturligvis ikke kun hospitaler og tandlægeklinikker, der kan få gavn af gennemtænkt indretning. Principperne gælder for alle virksomheder. Hvis du er leder, kan du spørge dine medarbejdere, hvilken type rum de foretrækker – savner de flere aflukkede kroge, hvor de kan finde ro? Skærer de kridhvide vægge i øjnene? Trænger de til mere naturligt sollys, end hvad de nuværende vinduer kan give dem? Trivsel og produktivitet går hånd i hånd. Dette gælder i alle brancher, uanset om du sidder på kontor eller i butik: når de ydre rammer er trygge og beroligende, kan du bedre koncentrere dig om dine arbejdsopgaver.

 

 

 

1/7 2020