Indsats for kortere byggesagsbehandling
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i hele landet var i 2020 44 dage for ’mindre kompliceret byggeri’ og 75 dage for ’mere kompliceret byggeri’
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Erling Bonnesen fra Venstre peger i et spørgsmål til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek på, at de meget lange sagsbehandlingstider for godkendelse af eksempelvis altanprojekter koster jobs og ordrer.
Han beder derfor ministeren tage initiativer med henblik på effektivt at få nedbragt sagsbehandlingstiden.
Kaare Dybvad Bek er af den opfattelse, at processerne omkring byggeriet ikke skal være ’unødigt bureaukratiske’, og han har bedt Bolig- og Planstyrelsen om at redegøre nærmere for problemstillingen og samtidig pege på mulige initiativer relateret til Bygningsreglementet, der kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Nogenlunde på målsætning
Kommunernes Landsforening (KL) udgiver årligt en opgørelse over kommunernes sagsbehandlingstider for blandt andet byggesager, og her er de aftalte mål for sagsbehandlingen af byggesager 40 dage for ’mindre kompliceret byggeri’ og 50-60 dage for ’mere kompliceret byggeri’.
Af KLs opgørelse for 2020 fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i hele landet var 44 dage for ’mindre kompliceret byggeri’ og 75 dage for ’mere kompliceret byggeri’:
- Netop nu opleves der en historisk høj byggeaktivitet, der er medvirkende til at presse de administrative systemer i kommunerne, oplyser ministeren.
Fritaget for teknisk byggesagsbehandling
Styrelsen har ikke en opgørelse over, hvordan de 98 kommuner arbejder med byggesagsbehandling, men det er styrelsens indtryk, at kommunerne generelt har taget forskellige initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, eksempelvis ved at ansætte flere medarbejdere.
Med overgangen fra BR15 til BR18 og indførelsen af certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere blev kommunerne fritaget fra at foretage den tekniske byggesagsbehandling:
- Der er ingen tvivl om, at certificeringsordningen har været en stor forandring for kommuner såvel som bygherrer og rådgivere, ligesom det formentlig også har haft den afledte effekt, at mange af de tekniske byggesagsbehandlere, der typisk også behandlede de øvrige dele af en byggesag, har fået job i den private sektor, påpeger ministeren.
Positiv effekt på sagsbehandlingstider
Det er Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere, samt de sideløbende initiativer for at forbedre ordningen, har en positiv effekt på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, da kommunerne samlet set skal løse færre opgaver.
Derudover har Bolig- og Planstyrelsen sendt et udkast til ændring af Bygningsreglementet 2018 i høring, og heri foreslås blandt andet en tydeliggørelse af ansvarsfordelingen mellem kommune og bygherre, så det klart fremgår, at kommunen efter certificeringsordningens indførelse ikke længere skal gennemgå dokumentationen af de tekniske dele af en byggesag.
- Ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2022, og det er styrelsens forventning, at dette i samspil med kommunernes egne indsatser kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden for en byggesag, slutter Kaare Dybvad B
