Indsats mod social dumping nærmer sig normalen

Indsats mod social dumping nærmer sig normalen

Det samlede, beregnede nettoprovenu som følge af Skattestyrelsens kontrol er knap 1,4 milliarder kroner de seneste 5½ år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard oplyser til Folketingets Skatteudvalg at den halvårlige rapportering af resultaterne af den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked - indsatsen mod social dumping – viser, at situationen med COVID-19 har haft begrænset betydning for Arbejdstilsynets resultater i 1. halvår 2021.

Det fremgår af tallene for Arbejdstilsynets tilsyn med social dumping, at antallet af tilsyn med social dumping på danske og udenlandske virksomheder er steget fra cirka 2.250 tilsyn i 1. halvår 2020 til cirka 2.400 tilsyn i 1. halvår 2021.

Niveauet for 1. halvår 2021 ligger samtidig kun lidt under niveauet for 1. halvår 2018 og 2019.

To villavejsaktioner
Arbejdstilsynet fortæller desuden om en tilsvarende stigning i det samlede antal arbejdsmiljøafgørelser til udenlandske virksomheder fra 314 i 1. halvår 2020 til 460 i 1. halvår 2021:

- Arbejdstilsynet gennemførte i 1. halvår 2021 to villavejsaktioner, hvor der blev gennemført 19 besøg og afgivet 42 arbejdsmiljøafgørelser samt fem afgørelser vedrørende anmeldepligten til RUT. Arbejdstilsynet oplyser videre, at de i 1. halvår 2021 ved besøg på 15 arbejdssteder har registeret, at i alt 29 personer er forsvundet fra deres arbejdsplads, og at tilsynet har kontaktet politiet 20 gange på grund af mistanke om illegalt arbejde, oplyser beskæftigelsesministeren.

Målrettet og effektiv kontrol
Skattestyrelsen har desuden under COVID-19-nedlukningen i 1. halvår 2021, ligesom i 2020, fokuseret på at få afsluttet flest mulige af de igangværende opfølgningskontroller fra tidligere udgående kontroller og at gennemføre relevante skrivebordskontroller

- Den indsats har medvirket til, at andelen af sager med reguleringer og det beregnede nettoprovenu har været stigende i 1. halvår 2021. Hertil er Skattestyrelsen løbende blevet bedre til at sikre en effektiv kontrol og målrette kontrolindsatsen mod de virksomheder, hvor der sker brud på skattereglerne. Skattestyrelsens træfprocent var i 1. halvår 2021 på 65 procent, og det beregnede nettoprovenu – som følge af Skattestyrelsens kontrol med beskatningsforhold vedrørende udenlandske virksomheder/arbejdstagere – var i samme periode 160 millioner kroner, lyder det videre fra Peter Hummelgaard.

På vej mod samme niveau
Det samlede beregnede nettoprovenu som følge af Skattestyrelsens kontrol er knap 1,4 milliarder kroner for perioden 2015-30. juni 2021:

- Den fælles myndighedsindsats og indsatsen mod social dumping er meget vigtig for regeringen. Derfor er jeg glad for, at indsatsen mod social dumping nu er godt på vej mod samme niveau som før situationen med COVID-19. Den stigende aktivitet og beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter coronakrisen kalder på en fortsat, intensiv fælles myndighedsindsats mod social dumping, slutter Peter Hummelgaar

30/9 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år