Ingen gys og uhygge på det danske boligmarked
Det har været en hed sommer på boligmarkedet, men ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks månedlige ejendomssalgsstatistik for august er boligmarkedet på en sikker kurs mod normalisering efter coronapandemien.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge Bo Sandberg, der er bolig- og skatteøkonom i Dansk Industri er der som forudset ikke længere tocifrede procentvise årlige stigningstakter, og han vurderer på den baggrund, at tempoet på boligmarkedet er gået fra 6. gear i 1. halvår 2021 til nu at ligge med en pæn, men kontrollabel fart i 4. gear.,
- For alle boligkategorier er prisstigningen i august lavere end i de foregående måneder. Samtidig er handelsaktiviteten også aftaget, siger Bo Sandberg.
Stigende inflation skræmmer
Han siger i anledning af den netop overståede Halloween, at ’skal gys og uhygge i dansk økonomi’ skal findes andre steder end på boligmarkedet.
Det gælder især mangel på medarbejdere og materialer samt den tiltagende inflation, der tiltrækker sig ’uhyggelig opmærksomhed’.
Ifølge Danmarks Statistik var årsstigningen på både ejerlejligheder og enfamiliehuse ni procent i august 2021 sammenlignet med august 2020.
Hvad betyder de nye boligskatter?
Selvom boligmarkedet nu tydeligvis er på vej mod normalisering, er der fortsat grund til interesse for, hvad der sker på dette afgørende omdrejningspunkt i dansk økonomi.
- I løbet af de kommende cirka halvandet vil det eksempelvis vise sig, hvordan de kommende nye boligskatter allerede påvirker prisdannelsen før de træder i kraft. Det bliver også spændende at se, om der for alvor bliver rykket på det stigende behov for små boliger til singler, studerende og seniorer ikke mindst i Hovedstaden, siger Bo Sandberg.
Dansk skattetryk steget
I øvrigt viser de nyeste tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat, at skattetrykket i EU i 2020 i gennemsnit steg en smule fra 41,0 til 41,3 procent. Skattetrykket varierede fra 20,8 procent i Irland til 47,6 procent i Danmark, når det opgøres som samlet skattebetaling i procent af BNP:
- Med 47,6 procent har Danmark således genvundet den knapt så flatterende verdensmester-titel i skattetryk. Især bemærkes det, at forskellen mellem skattetrykket i Danmark og Sverige i løbet af blot to år er blevet væsentligt større, siger Bo Sandberg i rollen som skatteøkonom.
Efter nogle år med faldende dansk skattetryk var det samlede skatteniveau i Danmark og Sverige ellers kommet tæt på hinanden i 2018 med henholdsvis 45,2 procent og 44,4 procent.
I Sverige er skattetrykket faldet til 43,4 procent, mens det i Danmark er steget til 47,6 procent. Dermed er der nu over fire procentpoints forskel på, hvor hårdt skatteskruen er strammet i de to lande.
Harmonisering i EU
Set over en længere årrække er skattestrukturen og den samlede beskatning blevet harmoniseret en hel del blandt EU-landene, i takt med at flere tidligere lavskattelande har fået mere udbyggede velfærdsstater:
- Nogle lande har formentlig også fået en del af den sorte og uformelle økonomi ind i skattesystemet. Fra 2008 til 2020 er Grækenlands skattetryk steget fra 33,7 til 41,3 procent: det skyldes dog også kollapset i den private del af græsk økonomi – og dermed også BNP – efter finanskrisen..
Her og nu anbefaler DI især en lavere kapitalafkastbeskatning og et generelt mere enkelt og letforståeligt skattesystem.
