Ingen væsentlige miljøproblemer ved den 3. Limfjordsforbindelse
Det overordnede billede er, at Limfjordens havbund i det undersøgte område ikke indeholder væsentlige mængder af miljøfremmede stoffer
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er fra mange sider gjort forsøg på at så tvivl om miljøkonsekvenserne af den 3. Limfjordsforbindelse over øen Egholm, blandt andet at fjordbunden indeholder store mængder af asbest fra Aalborg Portland.
Det førte til, at Vejdirektoratet i foråret i samråd med Miljøstyrelsen indsamlede et stort antal prøver med havbundssediment i Limfjorden syd og nord for Egholm, hvor den 3. Limfjordsforbindelse snart skal anlægges.
Nu er det indsamlede havbundssediment blevet analyseret på et laboratorium, og der er hverken fundet rester af asbest eller PFAS.
Grundig undersøgelse
Der er tale om en meget grundig undersøgelse af Limfjordens havbund, der er blevet analyseret for en lang række miljøskadelige stoffer.
Listen tæller blandt andet tungmetaller, tributyltin, de industrifremstillede PCB-stoffer, 21 forskellige PAH-stoffer, 22 PFAS-forbindelser, phenoler, bromerede flammehæmmere og de såkaldte blødgørere.
Ifølge Vejdirektoratet er havbunden i de undersøgte områder af Limfjorden generelt fri for væsentligt indhold af miljøskadelige stoffer.
PCB i 20 prøver
Enkelte steder er der fundet et svagt forhøjet indhold af PAH-stoffer, der kan stamme fra tjærede fiskegarn, ligesom nogle få af de mange analyser viser et mindre indhold af tungmetaller, herunder bly og kobber, samt TBT fra bundmaling på skibe – men niveauerne giver ikke anledning til bekymring.
Blandt de øvrige miljøskadelige stoffer, som er blevet eftersøgt i havbundssedimentet, er der fundet spor af bromerede flammehæmmer i en enkelt prøve, phtalater i fem prøver, PCB’er i 20 prøver og nonylphenoler i 15 prøver. Alle fund er dog i meget lave niveauer.
Ikke behov for særlige foranstaltninger
Vejdirektoratet har indsamlet prøver fra 33 områder af fjorden. Langt de fleste af prøverne er foretaget syd for Egholm, hvor der skal anlægges en sænketunnel og nord for Egholm, hvor der skal anlægges lavbroer, men også på fire andre steder i Limfjorden for at skaffe øget viden om fjordens generelle tilstand.
Det overordnede billede er, at Limfjordens havbund i det undersøgte område ikke indeholder væsentlige mængder af miljøfremmede stoffer, og at der derfor ikke er behov for særlige foranstaltninger ved opgravning og bortskaffelse af havbundssedimentet.
1 million kubikmeter skal udgraves
De mange miljøprøver er indsamlet af en dykker med såkaldt kajakrør og omfatter havbundssediment fra de øverste ca. 30-60 cm af sedimentet i hvert af de angivne prøveområder. Der er både foretaget laboratorieanalyser af sediment fra toppen og bunden af kajakrørene.
Det vurderes, at der i alt skal udgraves cirka 1.000.000 kubikmeter havbundssediment for at få plads til sænketunnelen, og alt havbundssediment vil blive transporteret til sedimentdepoter ved Rærup eller Vester Hassing øst for Aalborg.
bSom en del af den politiske aftale ’Infrastrukturplan 2035’ er det besluttet at afsætte penge til en ny fast forbindelse over Limfjorden via øen Egholm vest for Aalborg.
Den delte bro- og tunnelforbindelse skal lette på trængslen på de to eksisterende limfjordsforbindelser og forbedre vejforbindelserne til og fra Vendsyssel.
Fordi projektet har en høj kompleksitet og kræver et grundigt forarbejde, er det besluttet at lave en supplerende miljøkonsekvensvurdering her i 2023.
Det giver et bedre fagligt grundlag at stå på, når Folketinget i 2024 skal behandle anlægsloven og aftale de endelige detaljer om anlægsprojektet inden det overgår til detailprojektering og anlæg i 2025.
