Intelligent måtte holder boligen stilren   Systemet MatLine fra Unidrain fjerner skidt, småsten og grus fra fodsålerne og leder vand væk fra trædefladen og ned i trævlesien og afløbet nedenunder.

Intelligent måtte holder boligen stilren

Unidrains MatLine monteres i bryggers eller entré og kobles til det eksisterende rørsystem, så overskydende vand ledes bort, og snavs, sjap og mudder holdes ude

Når designprisvindende unidrain® indtager VVS'15 i Odense Congress Center i dagene den 22.-24. april, bliver det med en både funktionel og elegant nyhed, der gør det nemt at holde boligen stilren i mere end én forstand.

Det intelligente måttesystem MatLine monteres i bryggers eller entré og kobles til det eksisterende rørsystem, så overskydende vand ledes bort, og snavs, sjap og mudder holdes ude.

- Vejret i Danmark kan være ustadigt det meste af året. Derfor er det en evig udfordring at holde hjemmet rent og pænt, når børnene kommer ind udefra med sne på støvlerne, eller far indtager hjemmet efter en snavset gåtur med hunden. Det står vi nu klar med en ”stilren” løsning på, siger Peter Secher, adm. direktør hos unidrain®, og fortsætter:    

- Systemet fjerner effektivt skidt, småsten og grus fra fodsålerne og leder vand væk fra trædefladen og ned i trævlesien og afløbet nedenunder. Måtten er omsluttet af en slank stålramme, som er støbt ned i gulvet, hvilket forhindrer den i at rutsje rundt. Den kan installeres i alle hustyper og gulvkonstruktioner med fliser og fås enten med slidstærk gummibelægning eller UV- og kemikalieresistente nylonbørster.

-cmn

14/4 2015