JJW Arkitekter renoverer fem højhuse på Bellahøj Foto: Carsten Andersen

JJW Arkitekter renoverer fem højhuse på Bellahøj

Hele bebyggelsen på Bellahøj står over for en omfattende renovering med udskiftning af facader og ventilationsanlæg

Foreningen Socialt Boligbyggeri, fsb, har udvalgt JJW Arkitekter som totalrådgiver for renoveringen af fem højhuse på Bellahøj. Sammen med Wissenberg, Teknologisk Institut og Svend Ole Hansen skal JJW varetage fornyelsen af de 266 boliger, der udgør afd. 1.35 Bellahøj.

Højhusene er opført i perioden 1950 – 1954 i landets første parkbebyggelse med beboelse i 12 etager. Der er lavet en helhedsplan til Bellahøjs fornyelse og bevarelse som et enestående eksempel på et innovativt byggeri til en moderne boligform fra 50’ernes København.

- Bellahøj er et af fsb´s mest markante byggerier med både arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som vi skal bevare. Samtidig skal boligerne have et kvalitetsløft, så den samlede bebyggelse lever op til nutidens krav. Det bliver en meget kompleks renovering, hvor vi både skal renovere facade og ventilation på en måde så generne for vores beboere bliver så få som muligt. Beboerne vil derfor blive inddraget i planlægningen af renoveringen, som skal koordineres med de andre boligselskaber på Bellahøj.

- Det er med stor tilfredshed, at vi nu har valgt JJW som totalrådgivere for den omfattende renovering af Bellahøj. Resultatet skal blive endnu bedre boliger, hvor vi får skabt et bedre indeklima og får bugt med de alderdomstegn, som husene har, fortæller bygge- og udviklingschef i fsb, Lone Zeeberg Nielsen.

Respekt for arkitekturen og beboerne
David Ploug er afdelingsleder i By og Bolig hos JJW Arkitekter. Han glæder sig over et stærkt team til at løfte opgaven, og er samtidig ydmyg over opgaven med renovering af de enestående højhuse i Bellahøj .

- Højhusene på Bellahøj er et stilskabende byggeri i dansk arkitekturhistorie, og derfor går vi til opgaven med stor respekt for bebyggelsens eksisterende kvaliteter. Omvendt er det klart, at bebyggelsen efter mere end seks årtier trænger til en kærlig hånd. En af de store udfordringer er netop at finde balancen mellem bevarelse og fornyelse.

Administrerende direktør Lars Bendix Christensen i Wissenberg har udsigt til Bellahøj fra virksomhedens lokaler på Hejrevej og han glæder sig.

- Fra nu af skal vi ikke nøjes med udsigten. Naturligt nok ligger vores fokus på facaderenovering og etablering af mekanisk ventilation. I den forbindelse er det vores opgave at forbedre indeklimaet og sænke energiforbruget. Vi er glade for, at alle tiltag sker i tæt dialog med et aktivt og velfungerende beboerdemokrati.

Omsorg for beboerne
Man kan ikke undgå, at et så omfattende renoveringsprojekt påvirker beboerne, mens det står på.

- Hos JJW har vi meget erfarne arkitekter inden for socialt bæredygtige renoveringer. Derfor ved vi også, at vi går ind og rører ved noget helt centralt i beboernes hverdag, hver gang vi går i gang med et renoveringsprojekt. Vi går til opgaven med stor forståelse for beboernes situation, og vi fokuserer i planlægningen på at minimere de gener renoveringen medfører for beboerne, lover David Ploug. Renoveringen forventes færdig i 2020.

- eca

20/9 2017
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger