Københavns vartegn i Nordvest får et løftProjektet ventes afsluttet i slutningen af 2028. Foto: Bogl.

Københavns vartegn i Nordvest får et løft

Området ved Grundtvigs Kirke ved Bispebjerg i København vil henover de næste år gennemgå en forvandling, hvor den slidte asfalt blive udskiftet med nye stenbelægninger, og der vil blive etableret grønne uderum til lokale og besøgende

Det tredelte tårn på Grundtvigs Kirke har i snart 100 år hævet sig op over boligbyggerierne i Bispebjerg og er blevet et vartegn for den københavnske bydel.
 
Da kirken blev bygget, var Bispebjerg en ny bydel under opbygning, og derfor blev kirken og de omkringliggende boliger tænkt som et samlet hele. Det gør området til et helt særligt kulturmiljø. Men udearealerne omkring kirken er udfordret af støj fra biltrafik, ligesom asfalten er slidt, og der mangler naturlige mødesteder.
 
Det vil Københavns Kommune med et nyt projekt, som Realdania støtter med 26 mio. kroner, nu lave om på.
 
Med projektet vil man etablere grønne uderum, der skal skabe bedre rammer for hverdagslivet i området. Uderummene skal både give mulighed for, at de lokale kan mødes, og for, at de mange mennesker, der besøger kirken, har steder, de kan opholde sig.
 
Asfalten i området vil desuden blive erstattet af en ny belægning med natursten, og der vil blive skabt en ny forbindelseslinje, som skal sikre en arkitektonisk sammenhæng mellem kirkegården og kirken.

Endelig vil der blive plantet 31 træer og opsat specialfremstillede bænke i området rundt om kirken.
 
- Grundtvigs Kirke er et hovedværk i dansk arkitektur, og området omkring kirken og Bispebjerg Bakke udgør et helt særligt kulturmiljø. Et sted, der kan mærkes. Projektet vil løfte fællesarealerne til samme høje niveau, så det er et smukt og rart sted at være.

- For beboerne i hverdagen og for det stigende antal mennesker, der kommer på besøg for at opleve et helt særligt og storslået sted, siger Stine Lea Jacobi, der er filantropidirektør i Realdania.
 
Realdania støtter projektet i Bispebjerg som en del af indsatsen Kulturmiljøer former Fremtiden, der bidrager til kulturmiljøer rundt om i landet, der har en særlig betydning, ved at inddrage lokalbefolkningen.

På den måde bliver de lokale kulturmiljøer og det enkelte steds potentialer omdrejningspunkt for styrket lokalt fællesskab og identitet.
 
Tidligere er der gennem indsatsen givet støtte til Vejles Spinderihalskvarter, Svenskehusene i Nexø, Nygade i Assens, Augustenborg by og Institut for (X), der er en del af godsbanekvarteret i Aarhus.
 
Projektet i Bispebjerg er blandt andet baseret på en omfattende borgerinddragelsesproces, der har været i gang siden 2021.
 
I projektet har der været tilknyttet en arbejdsgruppe bestående af lokale beboere, foreningsrepræsentanter og andre interessenter, som løbende har bidraget til projektets udvikling.
 
Desuden er der gennemført tre åbne borgermøder og en digital spørgeskemaundersøgelse og etableret en gadeudstilling om projektet.
 
Der har undervejs i processen været afholdt en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Team Bogl, hvor Niras og Substrata har bidraget. Det er deres forslag 'Det storslåede og det nære', som nu bliver til virkelighed og forventes at stå færdigt i slutningen af 2028.

-dc

10/9 2025
  • Jorton-boss søger videre

    Jorton-boss søger videre

    byggeri ›Efter 20 år i butikken - heraf det seneste som administrerende direktør - har Lars Peter Jensen lagt sin opsigelse i Jorton. Han bliver dog hængende i hele opsigelsesperioden
  • Entreprenøren hænger på regningen ved tyveri fra byggeplads

    Entreprenøren hænger på regningen ved tyveri fra byggeplads

    vvs ›Når der sker tyveri på en byggeplads, opstår der ofte usikkerhed om, hvem der skal betale for nye materialer og værktøj, og hvad det betyder for tidsplanen
  • Gigantvogntog får omkoblingsmulighed ved Vejle

    Gigantvogntog får omkoblingsmulighed ved Vejle

    biler-til-byggebranchen ›Vejdirektoratet har i denne uge åbnet en ny omkoblingsplads ved Vejle Ø, som giver transportører bedre muligheder for at bruge de længere og mere effektive EMS2-/dobbelttrailervogntog og derved transportere mere gods ad gangen
  • Kun 19 procent af en årgang vælger erhvervsuddannelse

    Kun 19 procent af en årgang vælger erhvervsuddannelse

    politik ›Fremtidens faglærte, juniormesterlære, fritidsjobs og manglende søgning til erhvervsuddannelserne var fire af de nøgleord, som fyldte i debatten, da Dansk Håndværk holdt generalforsamling
  • Konkurser i byggeriet (Uge 20/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 20/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Ny publikation giver en pædagogisk indføring i kontrol med altaner

    Ny publikation giver en pædagogisk indføring i kontrol med altaner

    byggeri ›Tre gange over de seneste ti år er altaner brudt sammen. Derfor er der kommet fokus på sikkerheden, og nu er der kommet en vejledning, hvor ejere af ejendomme kan se, om de har grund til at være bekymrede og i givet fald, hvad de skal gøre ved det
  • Lad der blive lys

    Lad der blive lys

    el-lys ›ifølge 1. Mosebog skabte Gud himlen og jorden, og på den tredje dag sagde han: "Der skal være lys"! Og der blev lys.... Det er således en tung arv, Dansk Center for Lys har videreført de seneste 78 år
  • EU-bombe under de danske a-kasser

    EU-bombe under de danske a-kasser

    politik ›Østeuropæiske arbejdere får snabelen ned i de danske a-kasser. EU-Rådet har i slutningen af aprilstemt for ændrede regler for dagpenge på tværs af grænserne. Det kan føre til velfærdsturisme