Kæmpe økonomisk begmand til virksomheder i hovedstadsområdet
Tankevækkende, at det gør mindre indtryk, når virksomheder mister cirka 800 millioner på selvsamme lovændring, som kommunerne kompenseres for med 450 millioner kroner
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Som tidligere nævnt i BygTek vedtog Folketinget kort for juleferien loven om nye dækningsafgiftspromiller, der betyder, at provenuet fra dækningsafgiften stiger ved årsskiftet fra 2,3 milliarder kroner sidste år til cirka 3,1 milliarder kroner i 2022.
I gennemsnit stiger denne særlige, konkurrenceforvridende og særdeles erhvervsfjendtlige ejendomsskat, der kun findes i cirka en trediedel af kommunerne, med cirka 37 procent. De 34 kommuner, der opkræver dækningsafgift, ligger for de flestes vedkommende i hovedstadsområdet, og de enkelte virksomheder risikerer et skattesmæk på flere hundrede procent.
Under al kritik
DI havde som eneste erhvervsorganisation allerede i høringssvaret i oktober påpeget, at der med den nye lov også ville ske en omfordeling fra de 64 kommuner – via lavere bloktilskud – til de 34 kommuner med dækningsafgift.
Men det var først dagen før tredjebehandlingen i Folketinget, at det for alvor gik op for flere af partierne og for en del af den kommunale verden, hvorefter der blev fundet en løsning, som holder kommunerne uden dækningsafgift skadesløse:
- Det er kanon godt, at der med lynets hast blev fremskaffet cirka 450 millioner kroner for at få de 64 kommuner uden dækningsafgift af krogen. Dog tankevækkende, at det gør mindre indtryk, når virksomheder mister cirka 800 millioner på selvsamme lovændring, siger Dansk Industris skatteøkonom Bo Sandberg.
Yderligere skattesmæk truer
Bo Sandberg erkender, at der er lavet en stigningsbegrænsning på max 30 procent for den foreløbigt beregnede dækningsafgift:
- I DI´s optik er det under al kritik, at der ikke i den nye lov om dækningsafgift indgår en overgangsordning, som beskytter den enkelte virksomhed mod skattestigninger fra år til år på flere hundrede procent. Tværtimod kan man få et yderligere skattesmæk med tilbagevirkende kraft, når de nye ejendomsvurderinger foreligger. Virksomhederne burde have været sikret samme skatterabat, overgangsordning og ikke mindst retssikkerhed, som de private boligejere ved overgangen til de nye boligskatter i 2024, siger skatteøkonomen.
Lovsjusk, der udfordrer det kommunale selvstyre
Han kalder det også ’dybt kritisabelt, ja rent ud sagt lovsjusk’, at man så sent på året fastsætter 2022-dækningsafgiftspromillerne:
- Det er holde det kommunale selvstyre for nar. Nogle kommuner har givet udtryk for, at de ønsker at fastholde dækningsafgiftsprovenuet uændret i 2022 i forhold til i dag og således ikke gøre brug af muligheden for at opkræve cirka 37 procent ekstra i ejendomsskat på bygninger fra det lokale erhvervsliv næste år. Men det åbner den nye lov sandsynligvis ikke for muligheden af, siger Bo Sandberg.
Skærpende omstændighed
Ifølge DI er det en skærpende omstændighed, at dækningsafgiftskommunerne primært befinder sig i Hovedstadsområdet, hvis oplevelsesøkonomi har været allerhårdest ramt under corona:
- Siden DI i 2012 intensiverede sin lokale indsats mod dækningsafgiften har 10 af de 47 kommuner, der dengang opkrævede dækningsafgift, valgt at afskaffe den til gavn for det lokale erhvervsliv. Og til nytår følger yderligere tre kommuner, når Næstved, Holbæk og Odense afskaffer afgiften, så det nu ’kun’ er 34 af landets 98 kommuner, der opkræver dækningsafgift. Ingen kommuner opkræver i dag en højere afgift end for 10 år siden, og kun cirka 10 kommuner har slet ikke sænket satsen i løbet af de seneste ti år. Så kampen mod dækningsafgiften har faktisk været en stor succes i arbejdet for et bedre erhvervsklima – men her er den nye lov om dækningsafgiftspromillerne i 2022 desværre et stort tilbageskridt, siger DI-skatteøkonomen.
