Kæmpe skridt for genbrugsbeton i nye huse
Til byggeriet af Sydhavn Genbrugscenter er der for første gang udviklet en vejrbestandig kvalitetsbeton med 100 procent genbrug af gammel nedknust beton. Det baner vejen for genbrug af Danmarks enorme mængder betonaffald i nye bygninger
Hvert år produceres der 1-2 mio. ton betonaffald ved nedrivninger og som spild ved betonproduktion. Det er mere end en tredjedel af alt byggeaffald herhjemme.
Selv om det meste genanvendes som bærelag under veje og pladser, er det med en lav nytteværdi, mener mange. Samtidig har Niras netop gjort op, at grusgravene flere steder er ved at løbe tør for grus, især i Region Hovedstaden, hvor den sidste grusgrav vil være tømt om ca. ti år. Dermed vil transporterne af råmaterialer blive længere, belaste miljøet mere og gøre betonen dyrere, lyder det.
Byggeriet af Sydhavn Genbrugscenter, viser derfor, at visionerne fra bygherrerne Amager Ressourcecenter (ARC) og Københavns Kommune er mere påkrævet end nogensinde.
Genbrugsopskriften fundet
I byggeriet af Sydhavns Genbrugscenter har man nemlig fravalgt at køre langt med nye råmaterialer, for i stedet at bruge 5000 ton gammel beton fra en 150 m høj skorsten fra Amagerværket, tæt på byggepladsen. Skorstenen er revet ned, knust og kørt til en betonfabrik indenfor få kilometer. Materialet er brugt som 100 % stentilslag i en genbrugsbeton, der for første gang indfrier kravene til beton i klasse A 35, der er modstandsdygtig over for vind og vejr.
- Det er et kæmpe gennembrud for branchen. For få år siden tænkte hverken betonproducenter eller andre på genbrugsbeton, før arkitekten Anders Lendager skubbede på med Pelican projektet på Prags Boulevard i København. Jeg har hjulpet til både dengang, ved en række senere projekter og nu med Sydhavn Genbrugscenter, hvor betonproducenten Unicon har haft modet til at gå med ind i det som første professionelle leverandør af genbrugsbeton transporteret med rotervogne til byggepladsen, siger Peter Laugesen, der er direktør og ejer af Pelcon Materials & Testing, som har stået for rådgivning og design af betonblandingen.
Med en prøve af betonen, et såkaldt ’tyndslib’, der har samme tykkelse som en tredjedel af et menneskehår, kan Peter Laugesen se den præcise mikrostruktur i betonen, når den er forstørret op til 500 gange under et mikroskop.
Det er sund fornuft
Peter Laugesen har i mere end 30 år arbejdet med avanceret betonteknologi, og i 2004 startede han sit firma, der har udviklet sig til et førende betonlaboratorie med mange opgaver også i udlandet.
- Genbrugsbeton er ikke nyt. Vejledning i Bygningskunst, 1877 foreskrev at blande genbrugstegl i betonen til de bedste betonfundamenter, som fx i tunnelerne under Bispebjerg Hospital bygget i 1909, og de er stadig i brug. Genbrugsbetonen havde senere en kort opblomstring, men desværre var tiden ikke moden til det, så der har været et par generationer, hvor vi har glemt de gamle dyder, siger Peter Laugesen og uddyber:
- Vi kan stadig bestille et skib, der kommer herned med norske, skotske eller finske sten, til næsten ingen penge. Men transporter koster og især den tunge transport over land belaster veje og klima, så hvis vi vil bæredygtighed, og det er der rigtig mange, der gerne vil, så er det sund fornuft, at vi ser på byen og gamle konstruktioner som en ressource med enorme mængder råstoffer, der kan genbruges i stedet for altid at producere nyt.
’Der er nu engang ikke mere grus, end der er. Det stiller krav om, at vi er omhyggelige, når vi bruger vores ressourcer. Men også at vi er åbne overfor en større genanvendelse af byggematerialer, end vi har i dag’
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen om de snart tømte grusgrave i TV-Avisen 21. november 2018.
Mindre cement end normalt
Ressourcen i projektet med Sydhavns Genbrugscenter er Amagerværkets 150 meter høje skorsten, der skulle rives ned. Pelcons borekerneanalyser viste, at det nedknuste materiale var rigtig velegnet til brug i ny beton.
- Det er vigtigt, at genbrugsbetonen er nem at arbejde med for entreprenøren, og det, der er så glædeligt ved den nedknuste beton, er, at der rundt om de stærke sten ligger noget af den gamle cementpasta, som dermed giver en bedre kornform, end vi ofte ser med naturlige knuste materialer. Det betød, at vi kunne tillade os at bruge mindre cement, end der ellers ofte bruges i traditionel beton, hvilket maner myten, om at der skal bruges mere cement i genbrugsbeton, til jorden. Den blev samtidig mere end rigelig stærk og nem at arbejde med. Så vi fik skabt en genbrugsbeton, der på alle måder sidder lige i skabet.
Rundt om de nedknuste sten ligger noget af den gamle cementpasta, hvilket betyder, at der skal bruges mindre cement end det, der ofte bruges ved betonfremstilling.
Bedste beton i 30 år
Det er også det, Peter Laugesen hører, når han er på et af sine jævnlige besøg på det 4865 m2 store Sydhavns Genbrugscenter, hvor byggeriet er i fuld gang. Her bruges genbrugsbetonen til den høje 8-talsmur omkring centret, til indvendige gulve og vægge og som yderplade på nogle af sandwich-elementerne. På byggepladsen er der også generel tilfredshed med genbrugsbetonen. Pumpeføren, der stod ved en stor betonpumpe og sendte betonen ned i formen, havde pumpet i over 30 år og havde aldrig før haft med en beton at gøre, der var så nem at pumpe.
- Så vi har bevæget os fra et udgangspunkt med generel mistro til, at det kunne lade sig gøre at arbejde med genbrugsbeton til, at det er ligeså nemt som med alt andet beton og endda næsten bedre.
Denne maskine belaster betonen med 70 ton for at få dokumentation på, hvor stærk betonen er.
80 procent kan genbruges
Hermed burde vejen være banet for en lind strøm af genbrugsbeton i en masse byggerier. Men i Danmark har vi en skrap betonstandard DS/EN 206, som alle skal overholde, og her må umiddelbart kun 20 procent af betonen bestå af genbrugstilslag i stenfraktionen, og så må den yderligere kun bruges til passiv beton, altså typisk til tørre miljøer, hvor betonen ikke er bærende. Ellers skal man have dispensation i kommunen.
- Det kan virke fodslæbende, når vi nu ved, vi kan gøre det bedre. Men der er en vis fornuft i, at det hele ikke løber af med os i bæredygtig begejstring. For vi skal selvfølgelig hele tiden passe på, at det er dokumenterbart og kontrollerbart, så vi sikrer os, at holdbarheden er i orden, og vi ikke risikerer at løbe ind i en ny generation byggeskader.
- Der er beton, som f.eks. bloksten og kloakrør, vi ikke kan genbruge. Men ser vi på den mulige mængde, som jeg vil anslå udgør op mod 80 %, kan det hele genbruges alene i passiv beton, siger Peter Laugesen. Og i særlige projekter har vi nu vist, at man kan gå hele vejen. Han føler sig sikker på, at genbruget af beton bliver større:
- Der er en kæmpe interesse for genbrugsbeton. Københavns Kommune og mange af de andre kommuner samt en del af de store bygherrer udtrykker allerede stor interesse for genbrugsbeton, og udover Unicon er mange andre betonproducenter begyndt at fatte interesse, så hvorfor skulle det stoppe, nu når vi med Sydhavn Genbrugscenter har foldet muligheden helt ud.
Tekst og foto: Johannes H. Nørgård
Faktisk er genbrugsbeton slet ikke nogen ny ide. Peter Laugesen har en prøve af genbrugsbeton iblandet tegl, der stammer fra tunnelerne under Bispebjerg Hospital, der blev bygget i 1909.
Betonproducenten Unicon, der producerer genbrugsbetonen er mere end tilfredse læs her
Fakta: Pelcon
Københavns Metro, Ohio River Bridge i USA, Izmit Bay Bridge i Tyrkiet og Citytunneln i Malmø er bare nogle af de steder, Pelcon Materials & Testing ApS har slået sine folder siden virksomheden i 2004 blev startet af Peter Laugesen. I dag er der otte medarbejdere ansat i det 1800 m2 store international anerkendte laboratorium og testcenter, der ligger i Ballerup lige uden for København. Hovedarbejdsområdet er dokumentering af betonkvalitet ved prøvning og prøveanalyse, vejledning i betonsammensætning samt prøvning af tilslag til beton. Virksomheden analyserer og undersøger yderligere for fejl og skader i beton og tilbyder specialrådgivning, underviser og udvikler specialudstyr, der sælges globalt.
Grusgravene er ved at løbe tør
Der er gang i byggeriet, men nu er flere grusgrave ved at løbe tør. Værst ser det ud i Region Hovedstaden, hvor den sidste grusgrav vil være tømt indenfor ti år, viser rapport
Sten, grus, sand, ler og kalk. Det er råstoffer i den danske undergrund, og fremover stiger behovet for dem i byggeriet. Faktisk så meget, at råstofforbruget forventes at stige med mere end 50 % i 2040. Det viser en fremskrivning af råstofforbruget fra NIRAS, somDanske Regioner nu fremlægger som del af sin nye råstofredegørelse, 'Råstoffer – en regional opgave'.
Problemet er bare, at råstofferne i den danske undergrund ikke kan følge med. I 2032 vil der f.eks. ikke være flere råstoffer i grusgravene øst for Storebælt, og det er mere end vanskeligt at finde nye områder at grave i. Sidenhen løber Vestdanmark ind i samme problem.
Udviklingen bekymrer formand for Danske Regioners miljøudvalg, Heino Knudsen (S):
- Når forbruget stiger, og ressourcen bliver mindre, skal råstofferne graves op stadigt længere væk fra der, hvor de skal bruges – og det er både dyrt, miljøskadeligt og trafikbelastende, siger Heino Knudsen.
Da regionerne har ansvaret for råstofferne på land, og staten har ansvaret for ressourcerne til havs, har regionerne i flere år opfordret skiftende miljøministre til samarbejde om en fælles strategi for Danmarks råstoffer.
-jhn
