Knap 11 % af danskerne benyttede håndværkerfradraget i 2021
Som en del af krisehåndteringen under Corona blev håndværkerfradraget midlertidigt forhøjet i 2021. Ifølge nye tal fra Skatteministeriet steg anvendelsen af håndværkerfradraget dermed fra 3,5 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021
Danskerne fik 1,6 mia. kr. i skattefradrag for energirenovering eller serviceydelser i 2021, og vanen tro var håndværkerfradraget også i 2021 mest populært vest for Storebælt og allermest i Nordjylland.
I 2021 benyttede 12,6 % af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 10,9 %. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12 % af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen. Og ligesom i de foregående år, var det i 2021 borgere i Region Hovedstaden, der procentvis brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af 9 % af de skattepligtige.
- Håndværkerfradraget har levet en omtumlet politisk tilværelse og er nu afskaffet for grønne håndværksydelser som energiforbedringer – men fradraget har hele tiden været populært i befolkningen, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri og fortsætter:
- Gennem hele håndværkerfradragets levetid har nordjyderne været mest vilde med det. Dermed er der hamret en pæl gennem myten om, at det kun er et fradrag for de 'rige' nord for København, siger han.
Især servicedelen af fradraget vinder frem
Fra 2016 og indtil 1. april 2022 var Boligjobordningen opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver, samtidig med at håndværksdelen blev indsnævret og målrettet grønne energiforbedringer af boligen.
Resultatet var, at servicedelen af fradraget år for år fyldte mere i landskabet. Igen i 2021 var der med 369.000 brugere klart flere, der benyttede servicedelen af Boligjobordningen end de 269.000, der benyttede håndværksdelen af fradraget.
Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i energirenoveringsopgaver end i eksempelvis rengøring. Derfor udgjorde håndværksdelen rent økonomisk 60 % af de indberettede fradrag mod 40 % til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 %.
- Når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide momsregistrerede marked med eksempelvis rengøring, vinduespudsning og havearbejde, frigøres arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger – samtidig med at sort arbejde omdannes til hvidt, siger Anders Stouge.
Ærgerligt, at Bygningspuljen ikke er en fradragsordning
DI havde gerne set, at den nuværende Bygningspulje, som er øremærket til energirenovering, var en fradragsordning. En af de store styrker ved boligjobordningen var netop, at den var enkel at gå til.
- Selvom håndværkerfradraget ikke var perfekt, så var det ubureaukratisk og til at regne med. Nu er det erstattet af et virvar af forskellige tilskudsordninger som f.eks. bygningspuljen, hvor man som privat boligejer kun opnår støtte til eksempelvis installation af en ny varmepumpe, hvis man har haft en heldig placering i telefonkøen eller har været hurtigere end andre med sin onlineansøgning om tilskud, siger Anders Stouge.
-dc
