Koks i betaling for vedvarende energi
Ejere af anlæg, der producerer strøm på solcelleanlæg, vindmøller eller biogasanlæg har måske modtaget højere pris for strøm, de har solgt til det kollektive el-net, end de er berettiget til. Pengene bliver nu opkrævet af Energistyrelsen
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ejerne af omkring 47.000 anlæg har modtaget for meget for deres overskudsproduktion på solcelleanlæg eller en vindmølle.
Anlægsejerne har i en periode fået udbetalt den fulde markedspris på el, selvom de har en fast afregningspris, der er lavere. Det skyldes ifølge Energistyrelsen, at den nuværende praksis for afregning ikke er designet til at håndtere vedvarende, ekstraordinært høje elpriser.
Energistyrelsen opkræver nu det, der er udbetalt for meget, hvilket for borgere drejer sig om gennemsnitligt 1600-1800 kroner pr. anlæg.
Overskudsproduktion opgøres forskelligt
Kravet om tilbagebetaling gælder for dem, der har et anlæg, som er godkendt til et pristillæg med fast afregningspris, og som har en overskudsproduktion. Overskudsproduktionen er forskellen mellem, hvor meget strøm man producerer, og hvor meget strøm man selv bruger.
Overskudsproduktionen opgøres lidt forskelligt afhængigt af de afregningsmetoder, der gælder for anlæggene.
Støtteordningerne giver anlægsejerne ret til en fast afregningspris. Det betyder, at de skal modtage eksempelvis 60 øre pr. kWh for overskudsproduktionen på deres anlæg, uanset om prisen på markedet er højere eller lavere end de 60 øre. De anlægsejere, der nu skal betale penge tilbage, er dem, der har fået udbetalt den fulde markedspris, som i en periode konstant har ligget over den faste afregningspris, der indgår i deres støtteordning.
To forskellige aktører
To forskellige aktører håndterer afregningen af overskudsproduktionen på anlæggene. Elselskabet Vindstød har på vegne af Energinet, ansvaret for at udbetale markedsprisen, mens Energistyrelsen har ansvaret for at afregne forskellen mellem markedsprisen og den faste afregningspris.
I perioder hvor elprisen generelt ligger på et lavere niveau end den faste afregningspris, vil enkelte timer eller dage med høje elpriser blive udjævnet i de endelige afregninger til anlægsejerne, gennem udbetaling af et lavere pristillæg.
Det er dog ikke længere muligt, fordi elpriserne har været klonstant høje i en lang periode, og det har derfor ikke været muligt at udjævne alene ved at udbetale et lavere pristillæg, da der på grund af de høje elpriser ikke har været udbetalt et pristillæg.
Egen aftale mulig
Energistyrelsen er i gang med at undersøge, hvordan administrationen af ordningerne kan tilpasses omstændighederne. Anlægsejerne vil derfor i en periode fortsat kunne modtage opkrævninger fra Energistyrelsen, så længe elpriserne er højere end afregningsprisen.
Det er muligt for anlægsejerne at fravælge pristillægget for fremtiden. Anlægsejerne skal i så fald selv indgå en aftale med en produktionselleverandør, og herunder skal de selv afholde de udgifter, der er forbundet med at sælge overskudsproduktionen til det kollektive net.
