Kommunale bygninger bliver til seniorboliger i GentofteBoligerne ventes at stå klar inden årets udløb.

Kommunale bygninger bliver til seniorboliger i Gentofte

Bygninger i Gentofte Kommune bliver nu omdannet til 24 lejeboliger til borgere fra 60 år og op

Sampension omdanner nu en ejendom i Gentofte ved København til moderne seniorboliger. Der bliver tale om 24 lejeboliger fordelt på 21 2-værelses- og tre 3-værelseslejligheder, og boligerne skal stå klar til indflytning i år.

Kunderne i Sampension får fortrinsret til boligerne, hvor aldersgrænsen bliver fra 60 år og opefter.

- Ejendommen har tidligere været lejet ud til Gentofte Kommune, og vi har nu valgt at omdanne den til moderne seniorboliger. Det passer nemlig godt til området og til udviklingen generelt, hvor vi ved, at stadig flere seniorer gerne vil sælge deres bolig og i stedet bo billigere i en lejebolig. Samtidig ønsker mange også mulighed for fællesskab med andre seniorer, og det har vi fokus på i den nye ejendom, som bl.a. får fællesrum, værksted og petanquebane, siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur hos Sampension.

Han peger på, at projektet i Gentofte passer godt ind i Sampensions ejendomsportefølje.

- Vi har tidligere investeret i et seniorprojekt i Frederikssund og har andre projekter af samme karakter i vores pipeline. Det er et spændende investeringsaktiv, hvor vi kan bidrage til at skabe boliger og et fællesmiljø for personer i den ældre aldersgruppe, som søger mere end blot et tag over hovedet. Det er oplagt at kigge ind i denne type af ejendomsinvesteringer, når man ser den demografiske udvikling, men vi er også meget bevidste om, at markedet aktuelt har meget fokus på dette segment, siger Torbjørn Lange.

Konkret har Sampension tidligere i år investeret et trecifret millionbeløb i 51 seniorboliger i Frederikssund og et friplejehjem i Valby, der rummer 66 friplejeboliger.

Investeringen er en del af en strategisk samarbejdsaftale mellem Sampension og Scandinavian Property Development om udvikling af senior- og plejeboliger, som i første fase rummer aktiviteter for ca. 1 mia. kr.

- Vores investeringer i senior- og plejeboliger skal selvfølgelig først og fremmest sikre kunderne et godt afkast. Men samtidig har vi også en naturlig interesse i et være en langsigtet partner for kommunerne ved at supplere deres tilbud til ældre borgere med moderne senior- og plejeboliger, siger Torbjørn Lange.

-dc

14/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år