Kommuner høster ikke potentielle milliardbesparelserDansk Erhverv savner mere konkurrenudsættelse i landets kommuner

Kommuner høster ikke potentielle milliardbesparelser

Kommunerne klager konstant deres nød over manglende penge, men alligevel er det kun hver fjerde udbudsegnede opgave, der konkurrenceudsættes

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop offentliggjort rapporten ’Status for Offentlig Konkurrence 2021’, og af den fremgår det, at kun hver fjerde udbudsegnede opgave blev konkurrenceudsat i 2020. Det er samme niveau som tidligere år og vidner ifølge Dansk Erhverv om en ’ærgerlig tendens’:

IKU er nøgletallet
Markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung, peger på, at der er evidens for, at effektiv konkurrence om de offentlige opgaver er afgørende for at sikre bedste kvalitet for pengene:

- Når vi igen i år ser, at andelen af konkurrenceudsatte opgaver kunne have været langt større, så er der et stort potentiale, vi slet ikke udnytter, siger han i en kommentar til rapporten
Det såkaldte IKU-tal, Indikator for KonkurrenceUdsættelse, er nøgletallet, og det afslører, at graden af konkurrenceudsættelse ikke har flyttet sig de seneste år:

Bekymrende tendens
- Det skal vi gøre bedre. Det er en bekymrende tendens, siger Morten Jung.

Forskellene på konkurrenceudsættelsesgraden varierer meget på tværs af kommunerne. Bag IKU-tallet ligger der nemlig også en tendens til, at kommuner, der tidligere har konkurrenceudsat mange opgaver, har konkurrenceudsat flere opgaver.

Omvendt har kommuner, der tidligere ikke har konkurrenceudsat mange opgaver, konkurrenceudsat endnu færre opgaver:

Tankevækkende
Morten Jung kalder det ’tankevækkende’, at kommuner med gode erfaringer med konkurrenceudsættelse fortsætter den gode stime, imens kommuner uden mange konkurrenceudsatte opgaver gør det akkurat modsatte:

- Det vidner om, at der er stor variation på tværs af danmarkskortet, og at det tydeligvis godt kan lade sig gøre at sikre bedste kvalitet til prisen for nogle kommuner, imens det halter for andre. Grundlæggende er tallene et udtryk for, at vi ikke har rykket os en millimeter sammenlignet med sidste år. Vi bør ikke stille os tilfredse med, at kun hver fjerde udbudsegnede opgave konkurrenceudsættes. Vi ved, at konkurrenceudsættelse er en garant for bedste kvalitet og pris til gavn for dig og mig, og det skal afspejles i tallene, siger Morten Jung.

24/3 2022