Kongensgade i Esbjerg vinder Brolæggerprisen 2021Oldermand i Brolæggerlauget Claus Johnsen overrækker Brolæggerprisen til borgmester Jesper Frost Rasmussen på torvet i Esbjerg, mens brolæggere fra Arkil-Stürup ser til. Foto: Klaus Hybler.

Kongensgade i Esbjerg vinder Brolæggerprisen 2021

For tredje gang på 20 år vinder Esbjerg Kommune Brolæggerprisen - denne gang for i løbet af knap syv års arbejde at have lagt granitbrosten i tusindvis i forbindelse med renoveringen af den cirka én kilometer lange Kongensgade samt sidegader

Årets Brolæggerpris går i år til Esbjerg Kommune for det flotte brolægningsarbejde i Kongensgade.

- Kongensgade er med sikkerhed det største brolægningsprojekt, der har vundet Brolæggerprisen i nyere tid. Nogen kan måske huske, at Brolæggerprisen før er gået til Esbjerg Kommune. Det skete nemlig i 2002, hvor det var renoveringen af Torvegade, der fik prisen, og i 2013 modtog tegnestuen Schønherr prisen for design af den nye Ribe Domkirkeplads, siger Claus Johnsen, oldermand i Brolæggerlauget, og fortsætter:

- Det kræver faglighed, dygtighed, samarbejde og planlægning med erhvervslivet og butikker. En byggeleder, der har overskud og er omstillingsparat. Man skal kunne sit håndværk og formå at omsætte bygherrens og arkitektens ønsker til et stykke arbejde, og det har Arkil-Stürup formået. Og så skal der en Kongensgade til, siger han.

Taler til sanserne
Granitbrosten i tusindvis og knap syv års arbejde ligger bag renoveringen af den cirka én kilometer lange Kongensgade samt sidegader. Arbejdet er fuldendt, veludført, og borgerne i Esbjerg har fået en gågade, der taler til sanserne.

Brolæggerprisen gives som anerkendelse til en kommune, bygherre eller projekterende arkitekter og ingeniører, der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning i forbindelse med anvendelse af det traditionsrige brolæggerfag. Prisen, som er uddelt siden 1986, består af en lille messingplade, der er monteret på en granitsten, og som kan sættes et sted, hvor den kan ses samt en medfølgende check på 25.000 kr.

- Stor tak til Brolæggerlauget for at pege på Esbjerg som vinderen af årets pris. Det glæder mig meget, at Brolæggerlauget deler opfattelsen af, at vores gågade er en hyldest til det gode håndværk, og jeg vil også sige stor tak til Stürup. I kan med rette være stolte af at have været med til at gennemføre et projekt, som kommer til at betyde meget for Esbjerg, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), og fortsætter:

- Netop kvaliteten i arbejdet i gågaden skal gerne inspirere andre, der bygger eller renoverer centralt til at vælge de gode løsninger. Her skal vores gågade stå som et godt eksempel på, at kvalitetsløsninger skaber de bedste resultater, siger han.

Vadehavets strømribber ses i belægningen
Granitbelægningen er en fortolkning af Vadehavets mønstre af strømribber i sandbunden, og motivet gennemføres ved at variere granitstenenes farve, størrelse, overflade samt belægningens fald.

Ved hjælp af små niveauspring i belægningen sikres en effektiv afvanding. Granitsten, som er støbt og nedsænket både på tværs og på langs af gaden, sikrer, at belægningen ikke skrider. Den øvrige belægning er sat i grus og vil med tiden blive jævn med låsebåndene i takt med at den belastes.

Vadehavstemaet ses tydeligt i indretningen af gaden. Bænkene er udformet som bølger, marehalmen er hentet ind og står i de nye planteinstallationer, og gule ravklumper lyser op i gaden. Lege- og aktivitetsområder følger ligeledes det maritime tema.

Gaderummet er fortsat symmetrisk opbygget med en trafikzone i midten, udstillings- og inventarzone på begge sider og en gangzone langs butiksfacaderne.

Landskabsarkitekt Preben Skaarup har tegnet projektet, Rambøll har været tilknyttet som rådgiver, Cowi har ført tilsyn, og brolæggerarbejdet er udført af Arkil-Stürup.

-dc

7/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år