Aktuelle nyheder - Byggeri

Krav om isolation presser byggeriet

Krav om isolation presser byggeriet

Dansk Håndværk opfordrer til, at hvis kravene om selvisolation ved coronasmitte - eller som nærkontakt til en smittet - kan nedsættes fra de nuværende syv dage, bør det ske snarest.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring

Dansk Håndværk mener ikke mindst, at det kan hjælpe håndværkervirksomheder, der i forvejen er belastet af mangel på arbejdskraft.

Direktør Morten Frihagen peger på, at ”lidt har også ret” og siger:

- Selv om vi måske kun taler om at nedsætte kravene om selvisolation fra syv til seks dage, vil det være en hjælp. Indenfor byggeriet og håndværk er man nemlig særligt hårdt ramt af reglerne, fordi en person, som smittet eller nærkontakt, ikke kan arbejde hjemmefra, selv om vedkommende kun har lette symptomer, siger Morten Frihagen.

Fravær stiger mod højderne
Med udsigt til et meget stort antal dagligt smittede i den nærmeste tid, vil der være ekstra mange, der er fraværende fra arbejdspladsen fordi de er smittet, er ægtefælle eller samboende til en smittet eller er forældre til smittede børn.

Morten Frihagen henviser til et ganske simpelt regnestykke, der viser, at med 30.000 smittetilfælde dagligt, der hver har to nære kontakter - en ægtefælle eller forældre til smittede børn – betyder det, at 90.000 dagligt sendes i isolation:

- Det bliver til rigtigt mange i løbet af en uge, og det kommer til at presse byggevirksomhederne. Hvis eksperter mener, at kravet om isolation kan nedsættes fra syv til fem eller seks dage, bør politikerne ændret anbefalingerne hurtigst muligt, siger direktøren for Dansk Håndværk.

Læs mere om Byggeri

20/1 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.