Kronik: Samfundsgavnligt byggeri er blevet målbart – alle må hjælpe med data
Kåringen af Årets Byggeri fylder 25 år i år. Et blik tilbage på nogle af de tidligere vindere viser, at tidens gang ikke blot handler om, at der er højere tal i kalenderen: På blot to og et halvt årti kan verden ændre sig ganske meget
I 2000 var daværende Unibanks nye hovedsæde på Christianshavn blandt vinderne. Det blev fremhævet, at man havde ramt både stemningen fra havnens gamle pakhuse og fra kobbertagene på Slotsholmen overfor.
Da boligbyggeriet Sandgraven i Vejle og Linaks fabrik på Als blev hædret tre år senere, var argumentet også, at de faldt godt ind med omgivelserne – i begge tilfælde dog ikke gammel bebyggelse, men naturens bakker og bevoksning.
Set i bakspejlet kan vi se, at de første medlemmer af priskomiteen havde et godt fokus. De kommende årtier skulle bringe et sandt byggeboom, og man tør slet ikke tænke på, hvordan især de store byer i dag havde set ud, hvis man ikke dengang havde gjort en dyd ud af, at alle disse nye bygninger skulle bygges med respekt for de nabolag, de kom ind i.
Men i bakspejlet kan vi også se, at der manglede noget: På den tid var klimaet endnu kun en lille del af den offentlige samtale. Der blev bygget med et ønske om at minimere energiforbruget i driften, hvilket man jo også havde pligt til efter bygningsreglementerne. Men begrænsninger i CO2-udledningen fra byggefasen var endnu ikke på dagsordenen.
I dag er vi langt videre. Vi er bevidste om, at det er nødvendigt at reducere CO2-udslippet, og at byggeriet har en af de vigtigste roller i den sammenhæng. Processerne til at nå dette mål bliver også mere og mere avancerede. Stadigt oftere lader man bærende konstruktioner i en slidt ejendom blive stående som skelet for en ny ejendom. Det har ATP Ejendomme f.eks. gjort med ’Ørkenfortet’, som vinderen fra 2000, Unibank-hovedsædet på Christianshavn, blev bygget i tilknytning til.
Man bliver også stadigt dygtigere til at genbruge byggematerialer. Ligesom der bliver opbygget viden om, hvordan man kan bruge træ og andre naturmaterialer i moderne byggerier. På den måde binder man også CO2, som alternativ til, at det bliver udledt.
Vi er altså kommet et langt stykke vej med klimamæssig bæredygtighed i ejendomme. Men vi er langt fra kommet hele vejen. Det, vi mangler, er ikke blot konkret viden om, hvordan man bygger mest bæredygtigt. Det er nok så meget at udbrede denne viden – at gøre den anvendelig for alle parter i byggeriet.
Hertil er der brug for et af de begreber, der er blevet stort over de seneste 25 år: Data.
Klik her og læs resten af dommerkomitéens kronik.
Årets Kronik fra følgende medlemmer af dommerkomitéen bag prisen Årets Byggeri:
Scott Hollingsworth, arkitekt, Hollingsworth Pack, formand for dommerkomiteen, Årets Byggeri
Hans-Bo Hyldig, Næstformand, Byggesocietetet
Henrik Garver, adm. direktør, FRI
Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre
Peter Stenholm, adm. direktør, EjendomDanmark
Rasmus Brandt Lassen, direktør, Bygningsstyrelsen
Hans-Bo Hyldig, næstformand, Byggesocietetet
-dc
