Kronisk pessimistisk finansminister

Staten har haft mindre udgifter/større indtægter - end skønnet i Økonomisk Redegørelse - på 677 milliarder kroner i årene 2010-2022

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der skal nok være mange, som undrer sig over, hvordan det igen og igen lykkes regeringen at finde adskillige milliarder kroner til forskellige aktiviteter på det såkaldte ’økonomiske råderum’.

Men man behøver faktisk ikke undre sig så meget, hvis man kaster et blik i de økonomiske redegørelser, der udsendes hvert eneste år og fortæller om dansk økonomi.

I de 13 år 2010-2022 (begge inklusive) har der nemlig i alt været et fejlskøn til den positive side for statskassen på den offentlige saldo med 677 milliarder kroner – 677.000.000.000 kroner - under skiftende farve regeringer.

Altid til den pessimistiske side
Det er Finansministeriet og Økonomiministeriet, der udarbejder de pågældende økonomiske redegørelser, og af ’en eller anden årsag’ er fejlskønnene ALTID til den pessimistiske side.

Tallet på de 677 milliarder kroner er udregnet ved år for år at tage saldoskønnet primo året - hentet fra den økonomiske redegørelse fra december året før - og så efterfølgende sammenligner det med tallet i den endelige saldoopgørelse.

De 677 milliarder kroner i fejlskøn fordelt på 13 år er i gennemsnit 52 milliarder kroner i fejlskøn pr. år. Det svarer i nuværende niveau til cirka to procent BNP i fejlskøn hvert eneste år. Og en del af årene har også fortegnet været forkert.

Kommentar
Det siger måske noget, at det år, hvor man siden finanskrisen ramte mest rigtigt, var i 2020. Det var året, hvor Danmark i løbet af året uventet blev kastet en historisk, verdensomspændende pandemi.

Meget tyder altså på, at der fra politisk side bevidst og systematisk arbejdes på at tegne et mere dystert billede af dansk økonomi, end det er rimeligt. Og at der altså år efter år opnås et langt bedre resultat på de offentlige finanser, end der budgetteres med.

Man kunne også sige, at staten opkræver over 50 milliarder kroner for MEGET hvert eneste år i skatter og afgifter i forhold til, hvad der var budgetteret med.

Den tid er endegyldigt slut, hvor pengene ligger bedst i borgernes egne lommer.

Når finansminister Nicolai Wammen hvert år til præsentationen af Finanslovsforslaget tager den bekymrede mine på, så skyldes det sandsynligvis mere frygten for, at bunden gå ud af den bugnende statskasse, hvis han forsøget at presse låget i, end bekymring for dansk økonomi, der er mere end bomstærk.

FAKTA

Alle tal er milliarder kroner (Kilde: Økonomisk Redegørelse)

Offentlig saldo (skøn primo året) / Offentlig saldo (realiseret) / Difference

2010 -94/-49/-45

2011 -84/-38/-46

2012 -101/-66/-35

2013 -46/-24/-22

2014 -23/+23/-46

2015 -50/-27/-23

2016 -57/-2/-55

2017 -33/+39/-72

2018 -17/+17/-34