Kystbeskyttelse på Vestkysten undersøges
For Kystdirektortet skal Rambøll kortlægge, hvordan beskyttelsen af den jyske vestkyst påvirker havmiljøet, kysterne og baglandet
Hvordan påvirker kystbeskyttelse naturen og mennesker på Vestkysten? Kan dværgterner stadig yngle på stranden? Og hvad er den samfundsmæssige værdi af, at tusindvis af ejendomme beskyttes mod ødelæggelser ved stormflod? Det er nogle af de mange spørgsmål, som skal besvares af Rambøll, der er blevet hyret af Kystdirektoratet til en omfattende miljøundersøgelse - en såkaldt miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Projektet til godt 10 mio. kr. omfatter de dele af den jyske vestkyst, hvor staten har ansvaret for kystbeskyttelsen, de såkaldte fællesstrækninger: Mindre områder omkring Skagen (otte kilometer), Lønstrup by (en kilometer) og Blåvand (seks kilometer) samt hele 112 km fra Lodbjerg til Nymindegab.
- Det er første gang, at man samlet skal se på, hvordan forskellige former for kystbeskyttelse påvirker havmiljøet, kysterne og baglandet, fortæller projektleder Ole Riger-Kusk.
Kysterne har traditionelt været beskyttet med høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse i beton og natursten. Men det flytter i bedste fald problemet et andet sted hen. I værste fald underminerer havet den hårde kystbeskyttelse, og den mister sin effekt, og så er man lige vidt. Det vil i fremtiden gå hurtigere i takt med kraftigere storme og dybere havdybder.
Derfor er Kystdirektoratet siden 1980'erne gået mere og mere over til sandfodring. Det sker ved, at man suger sand op i særlige områder ude på havet og pumper det inde på stranden eller lægger det ud tæt ved kysten.
Staten og kommunerne bruger mere end 100 mio. kr. på at sandfodre om året, og fra 2020 vil der samlet set blive afsat næsten dobbelt så mange penge til beskyttelse af den jyske vestkyst som hidtil, ifølge Finanslovsaftalen for 2019.
Skader af ejendomsværdi på 11 mia. kr.
Foreløbig skal miljøeffekterne af kystbeskyttelsen altså kortlægges:
- Når vi gennemfører kystbeskyttelse på den jyske vestkyst, skal vi også se på påvirkningen af befolkningen og på fugle og andre dyr både på land og i vand, forklarer Lars Erik Olsen, der er projektleder hos Kystdirektoratet.
Og der er store beløb på spil. Det er tidligere vurderet, at bliver der ikke kystbeskyttet, kan det betyde, at op mod 10.000 sommerhuse og landejendomme til en ejendomsværdi på 11 mia. kr. kan få skader.
Samtidig kan sandfodringen forstyrre sæler, bunddyr eller anden fauna og flora ude i havet, ligesom natur i de internationalt beskyttede Natura 2000-områder kan blive påvirket. Derfor vil Rambøll undersøge, hvordan man kan dæmpe en eventuel negativ påvirkning.
Rambøll har eksperter fra Aalborg Universitet som underrådgivere og har afholdt to workshops med Kystdirektoratet. Undervejs bliver de lokale beboere også hørt, og miljøundersøgelserne bliver tilpasset ud fra tilkendegivelserne.
Miljøvurderingerne forventes færdige først i det nye år. Resultaterne skal derefter ud i en ny runde høringer i offentligheden, hvorefter der gives tilladelse til de kommende års kystbeskyttelse.
-kj
