Landsbyer får ny energi
Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden inviterer nu alle landets landsbyer til at søge om støtte til at danne landsbyklynger. Landsdækkende landsbyklynge-kampagne løber frem til 2018
Landdistrikter over hele landet kæmper i disse år med fraflytning og stadig færre arbejdspladser. I de senere år har landsbyerne også oplevet, hvordan skoler er blevet lukket, busruter nedlagt og købmænd har drejet nøglen om.
Landsbyerne og bebyggelserne imellem danner dog stadig rammen om 1,2 millioner menneskers liv i Danmark, og i landsbyerne findes rigtig mange ildsjæle og aktive foreninger.
Dermed har landsbyerne også frem over et potentiale for at kunne rumme et aktivt liv med høj livskvalitet – selvom landdistrikterne er under forandring - og på det seneste er en ny model for landsbyernes rolle begyndt spire frem.
Ny model for udvikling
Flere steder eksperimenterer man i dag med netværk og samarbejder mellem landsbyer i dét, der har fået navnet landsbyklynger.
Her bruger nabolandsbyer hinandens styrker – både menneskelige og konkrete, fysiske – til at skabe fælles identitet, sociale fællesskaber samt styrke og bevare aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter.
Ved at arbejde mere sammen kan landsbyerne på den måde skabe gode steder at bo – i en situation, hvor den enkelte landsby har svært ved at klare sig. Konkret kan man for eksempel have svært ved at stille ét samlet fodboldhold, hvis man kun er én landsby. Men via et samarbejde og en prioritering af de fysiske anlæg skaber man en ramme, hvor man faktisk kan stille et helt hold – når man på den måde går flere landsbyer sammen.
Overbevisende piloterfaringer
Aktuelt har Realdania og DGI i 2015 gennemført pilotprojekter i fem landsbyklynger, og de foreløbige erfaringer herfra peger på, at landsbyklynger skaber mere samarbejde, øget optimisme og en stærkere grad af tilknytning til lokalområdet.
I et pilotprojekt på Mols har dannelsen af en landsbyklynge konkret betydet, at mere end 200 frivillige borgere har engageret sig i udviklingen af deres lokalområde.
Dét har medført rigtig mange nye idéer, initiativer og samarbejder på tværs af gamle skel. Som noget nyt ser borgerne i området sig nu også som molboer, uanset om de bor i den ene eller den anden landsby.
Ny kampagne i gang
Nu bringes de gode erfaringer fra pilotprojekterne videre i en landsdækkende kampagne. Frem til maj 2017 kan landsbyer sammen med kommuner over hele landet søge om støtte til at etablere landsbyklynger. Godt 25 landsbyklynger forventes at kunne få støtte til at udvikle deres identitet og fællesskab.
Konkret får landsbyklyngerne mulighed for at indgå i et udviklingsforløb på halvandet år. Her vil en proceskonsulent i fællesskab med borgerne bidrage til at få skabt nye samarbejder på tværs af landsbyerne, skabe viden om de lokale muligheder og potentialer og til at udarbejde en langsigtet strategiplan for landsbyklyngen. Hver landsbyklynge får også udviklet en datapakke med viden og analyser, der præsenterer landsbyklyngen for deres aktuelle situation og muligheder for udvikling.
Alle landsbyer i alle landets kommuner kan søge om støtte til et udviklingsforløb. Dog kræver det blandt andet, at kommunen medfinansierer forløbet med 75.000 kroner, og at kommunen har afsat midler til at gennemføre den strategiplan, som udvikles i forløbet.
Det er kommunen, der skal stå for at ansøge, og det skal ske i et samarbejde mellem kommunen og landsbyerne. Læs mere om ansøgningskriterier og vejledning på www.landsbyklynger.dk
Ansøgning og udvælgelse af landsbyklynger foregår løbende. Den første deadline for ansøgning er den 11. november 2016. Der kan søges frem til den 1. maj 2017.
-cmn
Landsbyen Frøstrup i Thisted Kommune er en af pilotparterne i landsbyklynge-projektet. (Foto: Realdania)
