Leverandører går sammen om et fysisk rum til inspiration for byggerietAndreas Qvade fra V. Meyer.

Leverandører går sammen om et fysisk rum til inspiration for byggeriet

Det skal nu blive nemmere for landets arkitekter, entreprenører og trælaster at finde inspiration, konkret rådgivning og den nyeste viden om byggebranchen

Under navnet Architectum er virksomhederne V. Meyer, Lindab, Strøjer Tegl, STM Vinduer og Troldtekt gået sammen om at skabe en inspirationsudstilling, hvor arkitekter, entreprenører og trælaster får adgang til et univers af inspiration, faglig sparring og konkret rådgivning.

- I en tid, hvor stort set alle informationer kan findes online, ser vi en mulighed for at skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere ved også at være tilgængelige ude i den virkelige verden. Sådan helt fysisk og lavpraktisk, fortæller Andreas Qvade fra V. Meyer.

Ideen med Architectum er at skabe et univers for arkitekter, entreprenører og trælaster, hvor det fysiske møde er i centrum. Aktørerne bag Architectum har fokuseret på, at de sammen skal kunne tilbyde bred vejledning om miljørigtige og energivenlige byggeløsninger og yde professionel rådgivning i et samlet set up:

- Det er planen, at vores kunder og samarbejdspartnere kommer forbi med deres projekter og får vejledning. Vi har i Architectum samlet et stærkt team af leverandører, så vi sammen kan tilbyde en større samlet pakke med professionel sparring og rådgive om en lang række aspekter inden for byggeriet, siger Andreas Qvade.

Supplerer hinanden godt
Samarbejdet om Architectum startede i det små med et forsøg mellem V. Meyer og Strøjer Tegl. Begge parter oplevede god synergi i samarbejdet, og det stod hurtigt klart, at der var store muligheder i at inkluderer yderligere aktører. Derfor er samarbejdet nu udvidet til de fem aktører: Lindab, V. Meyer, Strøjer Tegl, STM Vinduer og Troldtekt.

- Vi er fem forskellige virksomheder med hver vores profil, men vi supplerer alligevel hinanden rigtig godt, da vi alle har fokus på udvikling af byggeriet og står stærkt ift. miljørigtige og energivenlige løsninger, forklarer Andreas Qvade.

Værdi på mange måder
Virksomhederne bag Architectum har store fremtidsplaner for universet, der skal handle om mere end produkter. Det skal bl.a. bruges som et univers, hvor der inviteres til kurser og foredrag for store dele af den danske byggebranche.

- Architectum kan skabe værdi på mange måder. Der er behov for viden, og vi håber at skabe et stærkt videnscenter i byggeriet, hvor vi kan være udviklings- og sparringspartner for entreprenører og arkitekter. Vi forventer meget af det og tror på, det bliver en stor succes for både os, vores samarbejdspartnere og kunder, siger Andreas Qvade.

Universet fungerer som en base for alle fem virksomheder og er fysisk placeret hos V. Meyer i Brøndby. Architectum slår dørene op den 1. marts 2019 klokken 11.00, hvor de fem virksomheder inviterer til Grand Opening for kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede.

-kj

8/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger