Lærling føler sig for klog til gymnasiet

Lærling føler sig for klog til gymnasiet

Når tre tømrerlærlinge og en kameramand mødes opstår der helt uventede forklaringer på, hvorfor unge skal vælge en faguddannelse og få en læreplads. Se videoen her

Når tre tømrerlærlinge og en kameramand mødes opstår der helt uventede forklaringer på, hvorfor unge skal vælge en faguddannelse og få en læreplads.

- Jeg syntes jeg var for klog til det der gymnasie-noget, så jeg valgte en tømreruddannelse, siger en af de tre lærlinge for eksempel med et stort grin i en ny video, der skal få andre til at søge en læreplads.

Festerne er vigtige
Filmen er produceret af tømrevirksomheden LB - Tag, i håb om at den kan få unge i lokalområdet til at gribe telefonen, så de ledige stillinger kan blive besat. Og direktør Lasse Boisen er godt tilfreds med resultatet:

- Jeg har med vilje også sat fokus på det sociale - på festerne og på sammenholdet. For ind imellem er vi så fokuserede på at fortælle om det faglige, at vi glemmer at unge, der brænder for at komme i gang med deres fremtidige job, ser dagligdagen som en helhed, hvor stemningen og fællesskabet med kollegerne tæller højt. Og det forklarer de tre lærlinge på en helt suveræn måde, fortæller tømrermester Lasse Boisen.

Både grin og smådrillerier
I videoen trækker de tre lærlinge, Nikolaj, Malthe og Paw, spørgsmål op af en krukke og svarer frisk på alt fra om de holder fede fester til omgangstonen på arbejdspladsen.

Det hele foregår med både grin og en umiddelbar reaktion, der gør videoen både underholdende og absolut troværdig, som et billede af, hvordan de ser deres dagligdag.

- Selvfølgeligt har jeg lavet filmen, for at nogle unge i Odense-området skal ringe til mig om en læreplads. Men filmen er så overordnet, at den helt sikkert vil blive set af mange andre. Og hvis der er nogle af mine kolleger i andre dele af landet, der bliver ringet op af dygtige unge på grund af den, så er det da kun godt, siger Lasse Boisen.

Nytænkning vækker de unge
Virksomheden er medlem hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk. Og her vil man nu sørge for at ideen bringes videre til andre.

- Filmen er et godt eksempel på, hvordan man med kreativitet og nytænkning kan ramme lige ned i den målgruppe af unge, som virksomheden står og mangler. Og så beskriver den de unges opfattelse af, hvordan det er at være lærling i en moderne håndværksvirksomhed så godt, at den faktisk burde bruges som en del af undervisningen i folkeskolens ældste klasser, mener direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Arbejdsgiverforeningen linker til videoen på deres netside, så andre håndværksmestre kan se den og blive inspireret til, hvordan de kan gribe manglen på unge indenfor deres fagområde an på en utraditionel måde.

-jhn

Se videoen her

28/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”