Må du bruge miljøudsagn som 'bæredygtig' i jeres markedsføring?
Se med online den 6. april, når BygTek LIVE får besøg af Forbrugerombudsmanden, der vil gøre os klogere på hvornår du må bruge miljøudsagn som 'klimavenlig', 'miljøvenlig' og 'bæredygtig' i markedsføringen af jeres produkter, løsninger og virksomhed
BygTek LIVE er et nyt format, hvor vi tager fat på aktuelle emner. Du kan se med og stille spørgsmål.
Vi får denne gang besøg af Forbrugerombudsmanden, der vil fortælle om reglerne for brug af miljøudsagn i markedsføringsloven.
For hvordan må du egentligt bruge 'klimavenlig', 'miljøvenlig' og 'bæredygtig' i markedsføringen?
Reglerne er blevet skærpet og rigtig mange virksomheder kan hurtigt komme på kant med markedsføringsloven.
Danielle Brisson Berggreen, specialkonsulent og Eva Vindsebæk Sjøgren, chefkonsulent fra Forbrugerombudsmanden, vil gøre os klogere på reglerne krydret med eksempler fra praksis og forsøge at svare på dine spørgsmål.
Du vil få viden om:
- Hvilke regler i markedsføringsloven der gælder på miljøområdet?
- I hvilket omfang må virksomheder bruge udsagn om 'bæredygtighed' i markedsføringen?
- Hvordan må en virksomhed profilere sig med miljøudsagn?
Praktisk info
BygTek LIVE afholdes d. 6. april kl. 13-13.30 på Zoom.
Tilmelding sker ved at - Klikke her
Du modtager et link til Zoom mødet fra EasyMe, når du har tilmeldt dig.
Du accepterer samtidigt, at BygTek må sende dig mails om BygTek Live. Du kan til enhver tid framelde dig via et link i mailen.
Om Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden fører blandt andet tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven. Markedsføring dækker over en virksomheds aktiviteter i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser, såsom reklame, annoncering og branding.
Når en virksomhed brander sig selv på en bestemt måde, f.eks. som ’miljøbevidst’, har de ansvar for at udvise god markedsføringsskik, som har til formål at sikre forbrugerne en fair og rimelig behandling.
Om BygTek LIVE
BygTek LIVE er aktuelle emner i realtid. I BygTek LIVE tager vi diskussionen op omkring de emner, som har indflydelse på byggebranchen her og nu. Vi inviterer eksperter i studet og giver dig mulighed for at stille dine spørgsmål via chatten.
Vi vil gerne producere nærværende, relevant og aktuelt indhold. Vi vil gerne adressere de konkrete og ærlige spørgsmål, der opstår i øjeblikket.
Ved at vi sender live, har vores seere mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og reagere i realtid, hvilket vi tror på øger aktualiteten og relevansen af vores indhold og dermed værdien for dig, der ser med.
Har du en ide til et emne, vi kunne tage op i BygTek Live, så høre vi gerne fra dig. Send en mail til Fagredaktør på BygTek, Daniel Christensen - Daniel@odsgard.dk
-mo