Mobil superknuser kommer til materialerne og skåner miljøetOM Maskiner blev etableret i 2012 med specialisering i maskiner til genbrug af materialer i entreprenør- og anlægsbranchen.

Mobil superknuser kommer til materialerne og skåner miljøet

En mobil, italiensk knuserskovl tygger materialer fra byggepladsen, og så kan man genanvende materialerne på stedet uden at skulle transportere de gamle materialer til deponi og købe nye råstoffer

Når Michael H. Frede og hans mandskab hos MHF Brolægning & Transport med base i Taastrup piller gamle belægningssten op for at skabe en ny indkørsel eller terrasse, så ryger den gamle belægning straks tilbage i kredsløbet og genanvendes som bundmateriale for den nye belægning.

Sten, murbrokker og stort set alt muligt andet knuses nemlig på stedet med en skovl. Ikke en almindelig håndskovl, men en voldsom italiensk knuserskovl, der er bygget med ét formål for øje: At tygge hårde materialer i stumper og stykker og spytte dem ud i findelt tilstand.

- Jeg har min knuser med mig rundt på hjulgravemaskinen. Jeg sætter knuserskovlen i Engcon-hurtigskiftet i stedet for et andet redskab, og så ruller jeg simpelthen rundt på arbejdsstedet og har hele tiden knuseren med mig. Det sparer både tid, penge og CO2-udledning, når vi genanvender materialerne på stedet, og jeg ikke skal transportere de gamle materialer til deponi og købe nye råstoffer, siger Michael H. Frede.

Knuseren kommer til materialerne
Det er OM Maskiner i Ugerløse sydvest for Holbæk, der har leveret den italienske knuser.

- Det tager kun få minutter at skifte fra en almindelig skovl til knuserskovlen, og så er det problemfrit at flytte sin knuser rundt efter opgaver og materialer. Tidligere skulle materialerne køres til knuseren. Nu kommer knuseren til materialerne og pulveriserer dem, forklarer direktør Ulrik Larsen hos OM Maskiner.

Den MB Crusher, som Michael H. Frede har valgt til MHF Brolægning & Transport, er MB Crushers model BF70, hvor læsseåbningen er 70 centimeter. Den italienske fabrik laver også knusere med læsseåbninger på 50, 60, 90, 120 og 150 centimeter.

Magnet og vandforstøvning
Skovlene kan udstyres med en magnet til udskilning af metal fra de materialer, der knuses. Vandforstøvning er en anden tilvalgsmulighed. Knuserne bygges til gravemaskiner i forskellige vægtklasser fra 6 til 100 ton. BF70 passer perfekt til Michael H. Fredes 16 ton Hydrema-hjulgraver.

- MB-knuseskovlen er naturligvis ikke beregnet til knusning af gigantiske mængder beton ved store nedrivningsprojekter. Afhængig af, hvad jeg fodrer den med, knuser den 8 til 10 ton i timen. Den er helt perfekt til at knuse 100 m2 gamle SF-belægningssten, brokkerne fra nedrivning af en mindre bygning eller måske en portion fortovsfliser. Frem for alt er den jo ekstremt mobil. Den følger bare med, når gravemaskinen flytter sig, siger Michael H. Frede.

Inden han bad OM Maskiner om at levere MB-knuserskovlen, havde brolæggeren i Taastrup en knuser på trailer på prøve. Den gjorde det egentlig udmærket, men Michael H. Frede så flere muligheder i den mobile skovl.

Også til sortering
Han knuser typisk materialerne ned til genanvendelse som 0-32 mm stabilgrus. MB-skovlene kan justeres til at knuse i forskellige størrelser med intervaller på 5 mm. MB Crusher laver også sorteringsskovle i fem forskellige størrelser.

Sorteringsskovle og mindre sorteringsanlæg hjælper entreprenører og anlægsgartnere til nem og hurtig genanvendelse af materialerne, og dermed også en vigtig reducering af CO2-forbruget. Ved sortering med sorteringsskovl på stedet kan der typisk genbruges 70 % af de sorterede råstoffer.

- Vi har kunder, som også anvender sorteringsskovlene ved sortering af sand for eksempel ved renovering af fjernvarmerør. Så kan man genanvende alt det opgravede og lægge rent sand ud omkring fjernvarmerør eller ledninger, siger OM-direktør Ulrik Larsen.

-dc

22/11 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år