MT Højgaard i joint venture med belgiere: Skal anlægge Nordhavnstunnelen Efter planen skal tunnelen tages i brug i 2027. Foto: MT Højgaard.

MT Højgaard i joint venture med belgiere: Skal anlægge Nordhavnstunnelen

Besix fra Belgien og MT Højgaard skal stå for Nordhavnstunnelen. Den betingede kontrakt har en værdi på 2,585 milliarder kroner

Sammen med belgiske Besix skal MT Højgaard anlægge Nordhavnstunnelen. Det oplyser den danske virksomhed i en pressemeddelelse. 

Tunnelen skal skabe mere direkte adgangsforhold til byudviklingsområderne i ydre og indre Nordhavn. Den vil forbinde Østerbro med ydre Nordhavn, forbedre adgangen til havneaktiviteterne i området og flytte tung trafik væk fra det øvrige vejnet på Østerbro.

Projekteringen og etableringen af byggepladsen ved Svanemøllebugten indledes omgående, når kontrakten er underskrevet i midten af september. 

Udover Besix sker samarbejdet tæt sammen med Niras, Bravida og Jacobs.

Den betingede kontrakt har en værdi på 2,585 milliarder kroner. Arbejderne starter omgående, efter kontrakten er underskrevet.

-dc

31/8 2022