Nødvendigt med bureukratloft i den offentlige sektor
Offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse er i årene 2008-2021 steget med 86 procent. Glistrup fik ret i sin spådom
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Mange lo af Morgne Glistrup, da han i begyndelsen af 1970-erne spåede om en voldsomt stigende offentlige sektor, og det gjaldt især antallet af 'papirnussere'.
Siden er smilene stivnet. Han fik ret.
Den borgerligt-liberale tænketank, CEPOS, har i årevis peget på behovet for en effektivisering af den offentlige sektor, der vokser og vokser med eksplosiv kraft. Dermed suges arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet, der kunne være anvendt bedre i den private sektor – ikke mindst i byggebranchen.
Stigende uddannelsesniveau
En ny CEPOS-analyse peger på behovet for at indføre et ’bureaukratloft' i den offentlige sektor, og der henvises blandt andet til, at uddannelsesniveauet i Danmark har været stærkt stigende siden 2008 - især blandt offentligt ansatte.
CEPOS opgørelse viser, at uddannelsesniveauet i den danske arbejdsstyrke siden 2008 er steget med 3,3 millioner år. Så mange flere års uddannelse havde den danske arbejdsstyrke (18-66-årige) i 2021 end i 2008. Af dem står ansatte i den offentlige sektor for 1 million uddannelsesår.
Tankevækkende
Det svarer til et gennemsnit på 0,8 flere uddannelsesår pr. person og hele 1,0 flere uddannelsesår pr. offentligt ansat, og det er særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget de pågældende år. Der var i 2008 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.
- Det er tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af, siger Karsten Bo Larsen, som er forskningschef i CEPOS.
Højere udgifter til lønninger
Han mener på den baggrund, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft – man har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem, som man helst ville have.
Flere højtuddannede ’kolde hænder’ i den offentlige sektor betyder også højere udgifter til lønninger.
Siden 2008 er de offentlige lønninger steget med 25,5 milliarder kroner (2021 lønniveau) mere end de overenskomstmæssigt aftalte lønninger. Fortsætter den udvikling, stiger de offentlige udgifter med yderligere cirka 32,1 milliarder kroner i 2030.
Adgangsbegrænsning er nødvendig
Derfor forslår forskningschefen, at politikerne - på de uddannelser hvor en stor del af de færdiguddannede får job i den offentlige sektor - bør indføre en adgangsbegrænsning i antallet af uddannelsespladser, så den i højere grad er baseret på forventningen til det fremtidige behov fremfor aktuelle ledighedstal:
- Der bør desuden være en tættere politisk styring af medarbejdersammensætningen i den offentlige sektor, så det bliver vanskeligere at ansætte administratorer i stedet, når man ikke kan få de varme hænder, som der er et politisk ønske om. Det kan eksempelvis gøres ved at indføre et ’bureaukratloft’ over antallet af chefer og administratorer i den offentlige sektor, siger Karsten Bo Larsen.
