Nøglefigur i GK Danmark skal gentage successen hos Caverion- Jeg håber, at kunderne ser os som den samarbejdspartner, de foretrækker. Ikke nødvendigvis fordi vi er billigst, men fordi vi leverer kvalitet, skaber værdi og hjælper dem, siger Lars Sjørring.

Nøglefigur i GK Danmark skal gentage successen hos Caverion

Efter en central rolle i opbygningen af GK Danmarks serviceforretning får Lars Sjørring nu ansvaret for at drive udviklingen af Caverions samlede Technical Services-forretning

Da Lars Sjørring startede Fyns Ventilationsservice i 1996 med tre medarbejdere, var fokus rettet mod teknik, ventilation og den daglige drift.

I dag er han blevet en del af direktionen i Caverion Danmark med ansvar for Technical Services og står i spidsen for integrationen af GK Danmarks serviceforretning i en af Nordens største tekniske servicevirksomheder. Den udvikling havde han ikke selv forudset.

- Hvis nogen havde fortalt mig dengang, at jeg en dag skulle sidde med ansvar for et af landets største tekniske serviceområder, havde jeg ikke troet på det. Jeg var overbevist om, at jeg altid skulle være tættere på teknikken og driften, siger Lars Sjørring.

Med integrationen er han ansvarlig for at samle flere hundrede medarbejdere, syv tekniske fag og to organisationer i en fælles serviceforretning. Ifølge Carsten Sørensen, adm. dir. i Caverion Danmark, var valget af Lars Sjørring oplagt.

- Lars har gennem mange år bevist, at han kan skabe vækst, udvikle organisationen og opbygge stærke relationer. Samtidig har han haft en nøglerolle i opbygningen af GK Danmarks serviceforretning. Derfor var han et naturligt valg til at stå i spidsen for den videre udvikling af Technical Services i Caverion.

Lars Sjørring har været en central drivkraft i opbygningen af GK Danmarks serviceforretning, mens virksomheden voksede til 450 medarbejdere fordelt på service- og entrepriseaktiviteter. 

Samtidig stod han i front for den vækststrategi, der skulle løfte serviceforretningen til at udgøre halvdelen af virksomhedens omsætning. Det mål blev indfriet, og serviceområdet udviklede sig til et af GK Danmarks stærkeste forretningsområder.

- Noget af det, jeg er mest stolt af, er den stabile organisation og kultur, vi fik bygget op. Vi arbejdede målrettet med fælles processer, ensartede arbejdsgange og en organisation, hvor afdelingerne hjalp hinanden på tværs af landet. Det skabte både vækst og en stærk forretning, siger han.

I Caverion ser Lars Sjørring et betydeligt potentiale i at kombinere GK’s kompetencer inden for bl.a. ventilation, vvs og køl med Caverions position inden for facility management, driftscentraler og tværfaglige serviceleverancer. For Caverion handler sammenlægningen også om at styrke markedspositionen og skabe nye muligheder for kunderne.

- Kunderne efterspørger i stigende grad leverandører, der kan samle flere tekniske fag og tage et større ansvar for den samlede drift. Vi forventer, at det vil skabe grundlag for både flere kunder, større kontrakter og en fortsat positiv udvikling af forretningen. 

- Ikke fordi vi nødvendigvis skal vokse hurtigst muligt, men fordi vi får bedre muligheder for at skabe værdi for kunderne, siger Carsten Sørensen.

Lars Sjørring peger særligt på digitalisering og datadrevet drift som nogle af branchens vigtigste udviklingsområder.

- Da jeg begyndte i branchen, var service meget mekanisk. I dag handler det i stigende grad om data, overvågning og intelligent drift. Potentialet for at optimere bygninger og reducere energiforbruget er enormt.

For Lars Sjørring bliver en væsentlig del af opgaven nu at samle organisationerne.

- Min vigtigste opgave er at skabe rammerne, så lederne og medarbejderne kan lykkes. Sammenlægninger handler ikke kun om systemer og processer. De handler om kultur, tillid og relationer. Hvis medarbejderne lykkes med at arbejde sammen, så kommer resultaterne også.

-dc

4/8 2026
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige