Norconsult åbner afdeling i Viborg
Den norskeejede rådgivningsvirksomhed Norconsult A/S med hovedsæde i Herlev åbner nu en afdeling med 12 medarbejdere i Viborg. Det nye kontor får adresse på Tingvej
Norconsult A/S har længe ønsket at styrke sin position på rådgivningsområdet i Jylland, og har nu med den nye afdeling i Viborg taget et vigtigt skridt.
Afdelingen består af 12 meget erfarne medarbejdere der løser rådgivningsopgaver inden for byggeri, og adm. direktør Thomas Bolding Rasmussen ser frem til de nye muligheder:
- Med den nye afdeling har vi nu muligheden for endnu bedre at kunne tilbyde vores rådgivning i et tæt samarbejde med kunder og bygherrer. Vi har været heldige at kunne ansætte meget erfarne og særdeles kompetente medarbejdere fra rådgiverbranchen, og jeg er sikker på, at afdelingen meget hurtigt vil være et stort aktiv for Norconsult koncernen.
Afdelingen i Viborg ledes af Jørgen Friedrich, men udgøres iøvrigt af flere kendte personer inden for rådgivningsbranchen.
Henry Sørensen Schmidt bidrager med sin store viden og erfaring indenfor el- svagstrøm samt sikring og sikkerhed, Per Møller Mathiesen, som er DGNB konsulent og certificeret passivhus designer og arbejder med energi, miljø og tekniske installationer, og Hans Grønning har omfattende erfaring med projektering af tekniske installationer herunder medicinske luftarter.
Martha Quist Ramsgaard kommer med en solid erfaring indenfor konstruktioner og projektledelse, Jørgen Bach er anerkendt statiker og master i brand, og Per Kromann arbejder med statik og bærende konstruktioner. Afdelingen har desuden en kreds af tekniske designere med stor erfaring inden for BIM og digital projektering.
Det nye kontor i Norconsult har adresse på Tingvej 11,3, 8800 Viborg
-cmn