bygma
bygma
scroll
Nordjysk entreprenør vil opføre autismetilbud i Nørresundby på emissionsfri byggeplads Renoveringen er netop gået i gang, og forventningen er, at byggeriet står færdigt ved udgangen af februar 2025.

Nordjysk entreprenør vil opføre autismetilbud i Nørresundby på emissionsfri byggeplads

Et nyt botilbud for mennesker med autisme skal etableres på Syrenbakken i Nørresundby. TL Byg er valgt som hovedentreprenør på projektet, som indebærer renovering af de eksisterende 4500 kvadratmeter, der fremover skal huse 48 beboere

På toppen af kridtgraven i Nørresundby er en gennemgribende renovering gået i gang, hvor et tidligere bosted for mennesker med hjerneskader og handicap nu skal moderniseres og omdannes til et botilbud for autismeramte personer.

Det er Aalborg Kommune, der står bag det nye botilbud Syrenhuset, som forventes at åbne i starten af 2025.

TL Byg er valgt som hovedentreprenør på projektet og skal således stå i spidsen for renoveringen af de otte boenheder med seks lejligheder i hver for at gøre stedet mere tidssvarende og klar til nye beboere.

- Vi skal i gang med en gennemgribende indvendig renovering af bygningerne. Det indebærer alt fra renovering af overflader og vvs-arbejde til nyt inventar i bygningerne samt installation af el- og tømrerarbejde, som vi selv står for.

- Bygherre har selv stået for diverse materialevalg, som eksempelvis rolige farver i alle boenheder for at skabe en behagelig atmosfære for beboerne, fortæller projektleder i TL Byg Rasmus Larsen.

I det nye bosted vil der fremover være plads til 48 personer. Personer, der ofte har brug for ekstra struktur og forudsigelighed i hverdagen, hvorfor der også er krav til de rammer, som beboerne skal omgives af.

Syrenhuset vil tilbyde moderne faciliteter med blandt andet individuelle badeværelser, snoezelrum og adgang til udendørsaktiviteter og fællesarealer.

- Ambitionen for Syrenhuset er, at det skal kunne måle sig med de bedste af sin slags i Danmark. Derfor er rammerne designet således, at beboernes ressourcer kan komme bedst muligt i spil, og den enkeltes trivsel understøttes bedst muligt, forklarer centerchef for Syrenhuset, Anne Louise Dall

Aalborg Kommune har igangsat et initiativ, der har til formål minimere CO2-aftrykket, sundhedsskadelige partikler og støj fra entreprenørmaskiner på offentlige byggepladser. Derfor har kommunen efterspurgt en emissionsfri byggeplads i forbindelse med opførelsen af Syrenhuset.

- Det har været vigtigt for os at imødekomme Aalborg Kommunes ønske om en emissionsfri byggeplads, da vi også selv har interesse i at reducere vores CO2-aftryk mest muligt.

- Overordnet set betyder det, at vi udelukkende bruger el- og batteridrevne maskiner på projektet, som udover at reducere vores CO2-udledning også reducerer støjen på byggepladsen, fortæller Rasmus Larsen.

-dc

10/7 2024
  • Danmark på præmieskamlen i EU-inflation

    Danmark på præmieskamlen i EU-inflation

    politik ›Det samlede forbrugerprisindeks steg i august med 1,4 procent i forhold til samme måned året før. I juli var den tilsvarende stigning 1,1 procent
  • Lavere renter gavner byggeriet mest

    Lavere renter gavner byggeriet mest

    byggeri ›Op til Den Europæiske Centralbanks rentemøde i dag torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet
  • Administrative byrder hæmmer vækst og effektivitet

    Administrative byrder hæmmer vækst og effektivitet

    byggeri ›Ikke mindre end 77 procent af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder svarer i undersøgelse, at de administrative byrder er stigende. Det hæmmer både vækst, effektivitet og konkurrenceevne
  • Skal udlægge 105.000 ton asfalt på E45

    Skal udlægge 105.000 ton asfalt på E45

    byggeri ›NCC skal udlægge asfalt på projektet, hvor E45-motorvejen rundt om Aarhus skal udvides fra fire til seks spor
  • Stor efterspørgsel: Demens-egnet plejehjem bliver opført i Nordjylland

    Stor efterspørgsel: Demens-egnet plejehjem bliver opført i Nordjylland

    byggeri ›I Klarup opføres et nyt demens-egnet plejehjem med 60 plejeboliger, der skal danne rammen om tryghed, fællesskab og livskvalitet. Det nye plejehjem, som forventes færdiggjort i 2026, imødekommer et stigende behov for demens-egnede boliger
  • Ejendomsudvikler sætter ny mand for bordenden

    Ejendomsudvikler sætter ny mand for bordenden

    byggeri ›Birch Ejendomme har ansat Lars Bay-Smidt som ny administrerende direktør. Han har tidligere haft en række af direktør- og bestyrelsesposter og skal hjælpe udvikleren med at skrue op for væksten
  • Mere østrogen i Bygma

    Mere østrogen i Bygma

    byggeri ›Bygma nu tilsluttet sig DIs Gender Diversity Pledge, der er dansk erhvervslivs fælles håndslag på at arbejde for en mere ligelig kønsfordeling på arbejdspladserne
  • Lange udsigter for udbygning af E20 ved Odense

    Lange udsigter for udbygning af E20 ved Odense

    byggeri ›Motorvejen mellem Lillebælt og Storebælt hen over Fyn hører til landets mest trafikerede. Alligevel står 12 kilometers udvidelse ved Odense først færdig i 2030