Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Ny adm. koncerndirektør i MTH Group

Ny adm. koncerndirektør i MTH Group

Bestyrelsen i MT Højgaard meddeler, at Anders Heine Jensen tiltræder stillingen som adm. koncerndirektør i MTH Group senest den 1. marts 2019

Del artiklen på

Den kommende adm. koncerndirektør i MTH Group, Anders Heine Jensen, afløser Torben Biilmann, der er fratrådte sin stilling med virkning fra d. 16. august.

Anders Heine Jensen er 54 år og har siden 2011 været adm. direktør (CEO) for Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC). Han har førstehåndskendskab til MT Højgaard og MTH Group som næstformand for bestyrelsen i MT Højgaard og formand for bestyrelsen i Monberg og Thorsen siden foråret 2017.
 
Formand for bestyrelsen i MT Højgaard Søren Bjerre-Nielsen udtaler:
 
- Det glæder mig at meddele, at Anders Heine Jensen tiltræder som ny adm. koncerndirektør i MTH Group. Anders Heine Jensen kommer til at gå forrest i indsatsen for at drive forbedringerne af den operationelle drift og indtjeningen i særligt MT Højgaards danske forretning og dermed realisere virksomhedens betydelige potentiale.
 
Anders Heine Jensen er maskiningeniør fra DTU og har desuden en HD(U) fra CBS. Han har tidligere været ansat i Ørsted (DONG Energy) og A.P. Møller-Mærsk og har særlige kompetencer inden for infrastrukturprojekter, ledelse, strategi og projektfinansiering samt solid ledelseserfaring fra energi- og entreprenørvirksomheder. Anders Heine Jensen er bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe og DI Energi samt medlem af DI's Internationale Markedsudvalg.
 
- Med sin ledelseserfaring fra andre videnstunge virksomheder, konkrete resultater og stærke profil er Anders den helt rigtige mand til at styrke koncernen yderligere i et konkurrencepræget marked. Han kommer fra en industri, der har mange lighedspunkter med byggeri og anlæg, og med sit indgående kendskab til MT Højgaards udfordringer og styrker kan han gøre en forskel fra dag et i jobbet. Bestyrelsen ser frem til det fortsatte samarbejde med Anders Heine Jensen, som vi er sikre på vil skabe god fremdrift i koncernen, siger Søren Bjerre-Nielsen.
 
Anders Heine Jensen udtaler:
 
- Jeg kender jo virksomheden indefra gennem halvandet år som næstformand for bestyrelsen og ved, at der er et stort og uforløst potentiale, som jeg ser frem til at realisere sammen med ledelsen og de mange dygtige medarbejdere i koncernen.
Ledelsen af selskabet vil frem til den nye adm. koncerndirektørs tiltrædelse blive varetaget af formandskabet i tæt samarbejde med koncernledelsen.
 
Anders Heine Jensen udtræder ved sin tiltrædelse som adm. koncerndirektør af bestyrelsen i MT Højgaard.

-kj

Læs mere om Byggeri

17/8 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder