Ny arkitektur: Botilbuddet Stubberupgård

Under Københavns Kommunes strategiske partnerskab DSP Plus er botilbuddet Stubberupgård blevet nænsomt transformeret og opdateret med både nybyggede og nyrenoverede boliger

Af Jan Pasternak. Fotos: Laura Stamer

Langt ude på landet, sådan cirka mellem Ringsted og Køge, driver Københavns Kommune botilbuddet Stubberupgård. Her er marker og skov omkring, meget langt til naboerne og ro på. De 44 beboere har diagnoser som angst, depression og skizofreni, i mange tilfælde kombineret med misbrugsproblemer. På Stubberupgård forsøger man at skabe den bedst mulige livskvalitet for beboerne i de grønne omgivelser med mange forskellige aktiviteter og mulighed for at arbejde i værkstederne, køkkenet eller med gårdens dyr.

- Stubberupgård er et gammelt enkesæde, hvor hovedbygningen er fra 1874, men stedet har faktisk været drevet af Københavns Kommune siden 1930’erne. Botilbuddet var fysisk nedslidt med små boliger på kun 12-15 m2 og med fælles køkkener og badeværelse på gangen. Vores opgave har været at modernisere, bygge til og transformere det eksisterende for at bringe det op til moderne standard, fortæller Karsten Gori fra arkitektfirmaet Leth & Gori.

Opgaven er løst af DSP Plus, som er et af Københavns Kommunes strategiske partnerskaber. DSP Plus består af Jakon, Rørbæk og Møller Arkitekter, Leth og Gori, EKJ Rådgivende Ingeniører og Schul Landskabsarkitekter. Leth og Gori har været sagsarkitekt, Rørbæk & Møller har stået for projekteringsledelsen, og Schul Landskab har stået for landskabet. EKJ har været ingeniør på projektet, der har haft Jakon som totalentreprenør. Der er bygget 16 helt nye boliger, mens de resterende 28 boliger samt de eksisterende bygninger er transformeret og renoveret. Genhusningen af botilbuddets beboere har fundet sted i midlertidige pavilloner på området i byggeperioden.

Griber tilbage i historien

Det eksisterende anlæg var afgrænset af hovedhuset mod vest og en stor, gammel stenlade mod øst. Imellem ligger en lidt nyere bygning fra 1930’erne. Alle tre bygninger er orienteret nord-syd. I den sydlige del ligger et længehus, som er resterne af en trelænget gård, og mod nord en hestestald.

- Projektet har ikke alene handlet om at finde ud af, hvordan de nye og transformerede boliger og fællesrum skulle udformes, men i høj grad også om at skabe et gårdanlæg og nogle nye kvalitative uderum. Landskaberne, gårdspladsen, haverummene og stierne er en væsentlig del af botilbuddet både for beboere og personale. Det anlæg, vi tog udgangspunkt i, er i virkeligheden kun resterne af det, der har været engang, så vi har grebet tilbage i historiske kort og tegninger for at forstå, hvordan stedet har set ud tidligere, siger Karsten Gori.

Resultatet blev, at de nye boliger er udlagt som to længer orienteret øst-vest, der kobler sig på den gamle hestestald i midten. Således lukker nybyggeriet gårdrummene af mod nord og skaber nye, afgrænsede og trygge uderum.

16 nye boliger

De 16 nye boliger er udformet som små rækkehuse i én etage med egen indgang. Boligerne er på 35 m2, men velindrettede med opholdsrum med tekøkken, soveniche og stort, handicapvenligt badeværelse. Hver bolig har en lille terrasse mod nord, der er orienteret mod en lille sø. Mod syd vender boligerne ind mod gårdspladsen og fællesskabet. Tværsnittet i bygningerne er bestemt af hestestaldens eksisterende gavle, som de nye bygninger kobler sig på, og det giver mulighed for et rum med stor loftshøjde i opholdsrummene, mens den resterende del af loftet bruges som føringsvej til installationer og ventilation. I mødet mellem den gamle og de nye bygninger ligger fælles opholdsrum og et stort fælles træningskøkken. Resten af den gamle hestestald er indrettet med værksteder.

Materialeholdningen er på en gang enkel, nærmest rå og samtidig forfinet. Bagmurene er muret op i kalksandstensblokke, der står synligt i rummene med kun et let filtsning. Formuren er muret op i røde teglsten, der afspejler hovedhusets facader. Indvendigt er de bærende overliggere og bjælker i betonelementer synlige. Lofterne er beklædt med træbetonplader, mens gulvene er belagt en naturstensflise, med reference til stedets oprindelige ølandsfliser. Taget er beklædt med helt enkle trapezplader i aluminium. Vinduerne er i stål, men trukket helt ind i facaderne for at skabe et ekstra lag og en oplevelse af mere privathed i boligerne.

- Der er jo begrænsede midler til rådighed til sådan et projekt, så vi har valgt at reducere kompleksiteten og bygge så enkelt som muligt. Når rum og konstruktioner står tydeligt og robust, tror vi det giver en bedre fornemmelse af tryghed og ro. Ved at bruge billige materialer, men bruge dem meget bevidst, har vi også bedre mulighed for at prioritere, hvor der skal ofres lidt mere. Alle husets rum er tænkt, så de drager omsorg for mennesker – fordi omsorgsfulde rum kan rumme sårbare mennesker. Rum med en detaljering, der kalder på nærvær og menneskelig varme, forklarer Karsten Gori.

Transformation og renovering

De eksisterende bygninger er indvendigt transformeret og renoveret med ny ventilation og udvendigt renoveret, hvor det var nødvendigt. Hovedhuset rummer i stueplan administration, faciliteter til personalet og fælles opholdsstuer og værksteder. På første salen er der nyindrettede boliger.

- Hovedbygningen var meget nedslidt og præget af at have været en institution i 80 år. Alt det har vi skrabet væk for at finde tilbage til det oprindelige. Huset har nogle særlige kvaliteter med bl.a. en fin vestibule, som vi har bygget om. Vi har lavet en farvestrategi baseret på den oprindelige historicistiske farvepalet, som vi dog har dæmpet lidt. Hvert rum i bygningen har fået sine egne farver. I renoveringen har vi trukket inspiration fra den gamle bygning med høje paneler og indfatninger, og vi har bevaret udvalgte elementer fra det oprindelige, siger Karsten Gori.

De renoverede boliger har nogenlunde samme udformning, størrelse og materialeholdning som de nybyggede, men da de ligger i forskellige eksisterende bygninger, er der selvsagt en del variation i planløsningerne, hvilket understreger målet om at skabe et botilbud præget af hjemlighed, tilpasset den enkelte borger. I længen fra 1930’erne er den lange institutionsgang med rum på begge sider erstattet af to opgange med hver tre boliger i stueetage og fire boliger på førstesalen samt en fælles opholdsstue. Det giver de skrøbelige beboere et mindre fællesskab, som er nemmere at forholde sig til end den store, samlede gruppe. Den gamle stenlade har fået lov at stå urørt, hvilket udover herlighedsværdien giver et stort ’gratis’ tillægsareal, hvor der er plads til hønsehold, traktor og forskellige aktiviteter.