Ny asfalt på travl vejstrækning
Vejdirektoratet er begyndt at lægge en ny og mere klimavenlig asfalt på rute 6 - Frederiksborgvej ved Slangerup - og rute 53 Hørup Skovvej – J. F. Willumsensvej mod Frederikssund.
Der lægges ud med, at den gamle belægning fræses af, hvorefter der udføres reparationer i den underliggende belægning. Derefter udlægges ny asfalt, og til slut bliver påføres striber.
Cykelstierne på strækningen skal også have et nyt slidlag og repareres.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og dermed en bedre køreoplevelse for trafikanterne, hvad enten man er i bil, på motorcykel eller som cyklist.
Lysregulering og omkørsel
På grund af vejarbejdet anvendes der på Frederiksborgvej mellem Hørup Skovvej og rundkørslen ved Strandstræde lysregulering, mens strækningen mellem Frederiksborgvej og Frederikssundsvej er spærret, og der etableres omkørselsrute. Kørsel vil være tilladt til og fra beboere, som bor på den spærrede strækning.
Arbejdet foregår primært om aftenen i tidsrummet 18.3-05.00 i perioden 1. august - 20. august. Mindre arbejder på indkørsler og lignende vil blive udført som dagarbejde uden for færdselsarealet.
Afhængige af vejret
I perioder, hvor der ikke arbejdes, er der åbent for trafik i fuldt omfang. Der køres dog periodevist på fræset eller uafstribet overflade, og derfor vil der være hastighedsnedsættelse på de pågældende strækninger.
Der kan dog være aftener og nætter, hvor der ikke bliver afspærret. I den nuværende tidsplan bliver der ikke spærret aftener og nætter mellem lørdag og søndag og søndag og mandag.
Da arbejdet er vejrafhængigt, kan arbejdet skulle udskydes på grund af vejrforholdene.
DanB