Ny dansk ambassade i IndienLangs en træbeplantet boulevard i New Delhis diplomatkvarter Chanakyapuri ligger Danmarks nye ambassade, der lørdag blev indviet af statsminister Lars Løkke Rasmussen ved en officiel reception.

Ny dansk ambassade i Indien

Lars Løkke Rasmussen indviede lørdag Danmarks nye ambassade i Indien. Arkitekterne er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har ønsket at skabe et topmoderne byggeri, der afspejler Danmarks demokrati, frihed og åbne sind

I 2010 udskrev Udenrigsministeriet en arkitektkonkurrence om opførelsen af den nye bygning, der blev vundet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Byggeriet har været knap ni år undervejs og er den første nye ambassade Udenrigsministeriet i en årrække.

Ud over det danske kancelli og en visumafdeling, huser bygningen også en inkubatorafdeling, der skal hjælpe danske virksomheder med vækstpotentiale ud på det indiske marked.

Dansk modernisme i eksotiske omgivelser
Ønsket til den nye ambassade har været at præsentere det bedste af Danmark fra inderst til yderst. Visionen fra både arkitekter og Udenrigsministeriet har derfor været at forene en åben, demokratisk og imødekommende bygning med et højt sikkerhedsniveau.

- Bygningen har et let og intuitivt udtryk, der er baseret på den klassiske danske modernisme. Der er lys, luft og rene linjer gennem hele bygningsværket med et diskret og underliggende lag af høj sikkerhed, siger Torsten Stephensen, partner hos Vilhelm LauritzenArkitekter og designansvarlig for projektet.

Ambassaden består af to vinklede længer i tre etager forbundet med tre forbindelsesgange, der danner to indre gårdrum. Bygningen er bundet sammen af en facade, der løber som et bånd omkring bygningerne og tilfører en visuel helhed til det samlede anlæg. I kontrast til ambassadebygningens geometri ligger personaleboliger i en stribe toetagers kubiske rækkehuse på grundens sydlige del.

Facadedesign håndterer kraftigt sollys og varmt klima
Med sit eksotiske klima og kraftige lys er der meget langt fra Indien til de danske breddegrader. Det har givet nogle interessante udfordringer for de danske arkitekter, der har skullet skabe et velfungerende indeklima for bygningens brugere.

- I de nordiske lande kan vi ikke få dagslys nok. I Indien har vi arbejdet på at holde solen ude og kun lukke den helt rette mængde lys ind, så vi ikke blænder brugerne og skaber unødvendig opvarmning, siger Torsten Stephensen.

Løsningen er en facade med lyse og markante, lodrette lameller, der skærmer for den stærke sollys, men samtidig tillader udsyn til både himlen og det parkanlæg, som ambassaden ligger i. Lamellerne er samtidig en dansk fortolkning af det nordlige Indiens tradition for filigran-inddækkede verandaer.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tidligere tegnet to af Danmarks ambassader – den i Washington i 1960 af arkitekt og grundlægger Vilhelm Lauritzen selv samt den seneste danske ambassade i Maputo, Mozambique, der blev indviet i år 2000.

-jhn

22/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære