Ny direktør i NCC
Claus Asger Olsen er ansat som CFO i NCC Property Development. Han er en del af selskabets direktion og medlem af det fem mand store Management Team
Claus Asger Olsen er ansat som CFO i NCC Property Development. Han er en del af selskabets direktion og medlem af det fem mand store Management Team.
Claus Asger Olsen kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i DEAS A/S og har før det arbejdet i finanssektoren; mere specifikt i pensionsselskaberne PenSam og AP Pension.
NCC Property Development udvikler individuelt tilpassede erhvervsejendomme til kontor-, detail- og logistikformål, og Claus Asger Olsens rolle er at bidrage til virksomhedens ambitiøse vækstplaner gennem effektiv økonomistyring.
- Min stilling hos NCC binder sløjfe på de områder, jeg har beskæftiget mig med hidtil i min karriere; nemlig ejendomme, investeringer, økonomi- og risikostyring, forklarer Claus Asger Olsen og uddyber om sit valg af NCC:
- NCC står for nogle stærke, rodfæstede værdier og arbejder efter langsigtede forretningsmål. Det giver et godt afsæt for at skabe værdi på den lange bane i samspil med mine dygtige kolleger.
Cykler i fritiden
Claus Asger Olsen er født i 1964 og uddannet Cand. Polit. Privat er han gift med Stine, og sammen har de to børn; Teodor på 7 år og Valdemar på 3 år. Familien bor i Vanløse i en villa, som byder på gode muligheder for at Claus Asger Olsen kan udfordre sine håndværksmæssige talenter. I fritiden holder han af at cykle lange distancer på landevejene, og fra tid til anden forsøger han at vedligeholde sine musikalske evner på guitaren.
-jhn