Ny kontorbygning på vej i Design CityIll.: Tegnestuen Mejeriet.

Ny kontorbygning på vej i Design City

Danica Ejendomme ønsker at opføre en ny bygning i sammenhæng med et eksisterende kontorhus i Kolding-bydelen

I bydelen Design City i Kolding, der ligger i umiddelbar nærhed til midtbyen og Kolding Å, er et nyt erhvervsbyggeri på vej. Det er Danica Ejendomme, der planlægger at opføre en kontorbygning i seks etager på samme matrikel, som det eksisterende fem-etagers byggeri på Kolding Åpark 1, der huser en række små og store virksomheder. Udsigten til et nyt erhvervsbyggeri i Design City glæder formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget Birgitte Kragh:

- Kolding er i en rivende udvikling, og behovet for en ny kontorbygning ser jeg som et synligt udtryk for denne vækst. Design City er et attraktivt område tæt på midtbyen, og flere arbejdspladser her vil utvivlsomt være en positiv gevinst for byens liv, siger Birgitte Kragh.

Placeringen af og højden på det nye kontorhus kræver en ny lokalplan for området og By- og Udviklingsforvaltningen går derfor i gang med at udarbejde et nyt forslag til en lokalplan, der kan sendes i høring. Planen er, at forslaget bliver sendt i høring i seks uger fra den 17. juni 2019.

To bygninger kædes sammen
Det nye kontorhus skal ligge ud mod Kolding Åpark tæt placeret på det eksisterende kontorhus. De to bygninger kædes sammen af en lav foyerbygning, der skal rumme en fælles indgang for begge kontorhuse.

Tanken er, at det nye kontorhus sammen med foyerbygningen og den eksisterende bygning skal danne ramme for et attraktivt grønt udeareal op mod Kolding Å i umiddelbar sammenhæng en fælles kantine for medarbejdere og gæster i de to bygninger.

Ud over det nye kontorhus og en foyerbygning ønsker Danica Ejendomme at bygge et parkeringshus på ca. 7000 m2 med otte forskudte dæk. Parkeringshuset får ca. 280 parkeringspladser, hvilket overstiger et forventet behov på 192 pladser for de to kontorhuses medarbejdere. Det overskydende antal p-pladser forventes at blive udlejet til virksomheder og institutioner i området.

-kj

19/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger