Ny køreplan på vej til mindre klimabelastning i byggeriet
Flere repræsentanter fra byggebranchen giver nu deres bud på, hvordan klimakravene til byggeriet kan forbedres og udvikles i årene, der kommer. Håbet er, at resultatet kommer til at danne grundlag for kommende beslutninger om klimakravenes næste faser
1. januar 2023 blev byggebranchen for første gang mødt af nye CO2-krav og grænseværdier i Bygningsreglementet i forbindelse med nybyggeri. For at opfylde de nye krav skal der udføres LCA (Livscyklusvurderinger). Kravene knytter sig i første omgang til de faser, som branchen har en tilstrækkelig kritisk masse af data på, og det har dermed ikke været muligt at medtage alle byggeriets livscyklusfaser og processer i beregningsmodellen. Det medfører en risiko for, at den forventede effekt ved indførelse af krav til beregning af grænseværdier bliver reduceret.
Med en stærkt engageret byggebranche går det stærkt i disse år med at samle erfaringer om byggeriets klimabelastning, beregningsmetoder og data. Den nye viden gør det muligt løbende at justere på kravene, så sikkerheden for opnåelse af reel reduktion af byggeriets klimabelastning forbedres.
Per Kvols Heiselberg, professor ved Build ved Aalborg Universitet og tovholder på arbejdet med den nye køreplan, siger:
- Metoden til vurdering af byggeriets klimabelastning er endnu i sin begyndelse og stadigvæk mangelfuld. Vi har i Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri analyseret udfordringerne og har lavet en prioriteret liste over tiltag, der bør implementeres hurtigst muligt, så der sikres reelle reduktioner i byggeriets klimabelastning i fremtiden.
Stort potentiale for nye reduktioner
Udgangspunktet for netværkets arbejde har været at kortlægge, hvilke usikkerheder og risikofaktorer den nuværende beregningsmetode, bygningsmodel og implementeringstilgang giver anledning til. Køreplanen indeholder forslag til videreudvikling og forbedring af beregningsmetode og vurdering af bygningers klimabelastning i perioden 2025 – 2030, herunder hvilke forbedringer der kunne indføres i henholdsvis 2025, 2027 og 2029.
De presserende behov, som tiltagene skal afhjælpe, omfatter:
1. At sikre bedre udnyttelse af potentialet for reduktion af klimabelastning for forskellige bygningstypologier
2. At sikre bedre overensstemmelse mellem beregnet og reel klimabelastning fra byggeriet (dvs. reducere emissionsgab)
3. At sikre, at projekteret klimabelastning er korrekt vurderet og er realiseret i praktisk udførelse
4. At sikre de rette incitamenter ved anvendelse af genbrugsmaterialer i byggeriet og korrekt vurdering af deres klimabelastning
5. At sikre de rette incitamenter ved renovering af den eksisterende bygningsmasse og korrekt vurdering af klimabelastningen.
6. At sikre fælles tolkning af regler og metoder.
Bred repræsentation fra byggebranchen
De nye og kommende klimakrav vil udfordre hele byggebranchen, og derfor har det været vigtigt for de brancherepræsentanter, som har deltaget direkte i arbejdet med køreplanen, at der sikres ejerskab til konklusioner og anbefalinger i den samlede værdikæde. Jo mere branchen begynder at geare sig til forventede stramninger i kravene, inden de bliver implementeret i bygningsreglementet, jo bedre.
- Vi skal som branche forholde os til mange bæredygtighedsaspekter både nu og i fremtiden, og vi har hårdt brug for at sikre et så godt grundlag for at kunne træffe langsigtede beslutninger som muligt. Derfor ser vi med stor tilfredshed på det store arbejde, som en lang række af branchens repræsentanter har lagt i køreplanen, så vi i hvert fald bliver en del mere oplyste ift., hvad der er i vente på klimaområdet. Det viser også netværkets berettigelse, at det kan samle en så stor mængde bearbejdet viden på meget kort tid. Vel at mærke viden, som vil kunne omsættes til konkrete handlinger, siger Hanne Ullum, der er vicedirektør i Bygherreforeningen og er tovholder på Strateginetværket.
Det er håbet med den nye køreplan, at konklusioner og anbefalinger vil skabe debat, gøre branchen klogere på, hvad der er i vente, og give Folketinget og Social- og Boligstyrelsen seriøse input til de kommende revisioner af klimakravene i bygningsreglementet. Det gælder også på de områder, hvor det er svært, og hvor der fortsat skal samles store mængder data for at sikre valide beregningsgrundlag.
-dc
