Ny partner i byggeriet vil hjælpe bygherrer i mål til tiden
De tre stiftere af Martin & Co. vil være bygherres partner og tage ansvar for gennemførelsen af projektet til tiden og den aftalte økonomi. De kan hjælpe med at bygge til halv prise, lyder det
Martin & Co. er et partnerskab mellem Jan Martin Sørensen, René Christiansen og Leif Ølgaard. Virksomhedens arbejdsområder er indenfor bygherrerådgivning, byggeledelse og projektledelse med særligt fokus på ledelse af økonomi, tid og risici.
For Martin & Co. ønsker ikke bare at være leverandør af ressourcer, men går ind og tager ansvar for de projekter, de involverer sig i, ved at hjælpe bygherre med at opnå kontrol og forudsigelighed i gennemførelsen af projektet.
De har baggrund i henholdsvis nationale og internationale koncerner indenfor totalentreprenør-, rådgiver- og bygherrebranchen, og vil sig for bordenden sammen med bygherre. Bygherres projekt skal i mål til tiden og inden for aftalt økonomisk ramme. Kort og godt tager Martin & Co. sig af det funktionelle ledelsesansvar fra start til slut i byggeriet - ikke blot som bygherres rådgiver, men som bygherres partner.
Kan tænke på tværs af byggeprocessen
Sammen vil Trekløveret forbedre byggebranchen og gå aktivt ind i ledelsen af byggefaserne på alle niveauer. De har adskillige års erfaring indenfor byggebranchens forskellige verdener og supplerer hinanden som et team. Det gør dem til en stærk trio, der kan tænke på tværs af byggeprocessen og håndtere udfordringer, inden de bliver til dyre problemer.
- Vores styrke er, at vi kommer fra flere brancher i byggebranchen. Vi har forskellige indgangsvinkler til tingene og kender derfor de forskellige interessekonflikter i et byggeprojekt med mange aktører. Vi ser os som translatør i byggebranchens forskellige kulturer til gavn for bygherre. Det gør, at vi kan lægge hånden på kogepladen sammen med bygherre og nå i mål til tiden til den aftalte pris, siger Jan Martin Sørensen, der vil gå så langt som til at påstå, at man kan bygge til halvdelen af, hvad det koster at bygge i dag såfremt alle processer i forbindelse med skabelse af byggeriet forløber optimalt.
- Det kan godt lade sige gøre uden hverken at gå på kompromis med kvalitet eller æstetik, forsikrer Jan Martin Sørensen, der har samme værdisæt som sine medstiftere om, at det godt kan gøres anderledes og bedre i byggeriet.
Branchen skal spille bedre sammen
Problemet i byggebranchen er ifølge Martin & Co., at der er mange forskellige aktører, som alle mener, at de kan styre processen i forbindelse med byggeri. Det kræver uddannelse og erfaring inden for ledelse.
- Der er mange interessekonflikter i byggebranchen og mange kulturer, der ikke forstår hinanden. Branchen er dog så småt begyndt at samarbejde, men den er også præget af titelforvirring i forhold til de forskellige aktører, hvor man som bygherre ikke aner, hvem der laver hvad og måske føler sig presset til at tage beslutninger, siger René Christiansen.
Martin & Co. ser sig selv som et alternativ i branchen, hvor rollen er at styre bygherres organisation og processen, og få spillerne til at spille sammen.
-los