Ny planlov: Bliv længere i sommerhuset
Den nye planlov gør det nu muligt for virksomhederne at benytte sommerhusene til indkvartering af medarbejdere i en endnu større del af året
Når en virksomheds medarbejdere skal overnatte ude i forbindelse med f.eks. bygge- eller anlægsprojekter, sker det i mange tilfælde i et af landets mange sommerhuse. Mange virksomheder glæder sig derfor over, at regeringen og en række samarbejdspartier har indgået aftale om en ny planlov, der udvider perioden, så sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan benyttes ubegrænset til overnatning med otte uger.Aftalen træder allerede i kraft pr. 1. januar 2017, og ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet bliver det herefter muligt at benytte sommerhusene ubegrænset til overnatning og erhvervsindkvartering i perioden 1. marts til 31. oktober.
- Hvert år har vi et stort antal virksomhedskunder, der ønsker at leje sommerhuse i længere perioder. Det er naturligvis både tilfældet i sommer- og vinterhalvåret, og derfor er det glædeligt, at det nu bliver muligt at benytte sommerhusene til ubegrænset overnatning i en markant længere periode. Den nye planlov gør det dermed mindre besværligt for virksomhederne at finde den rette indkvarteringsløsning til deres medarbejdere, siger direktør Claus Pedersen fra sommerhusudlejningsbureauet Campaya.dk.
Ifølge Claus Pedersen har Campaya.dk oplevet en stigning på mere end 300 % på efterspørgslen fra erhvervskunder i 2016 i forhold til samme periode sidste år.
100 kr. pr. overnatning
Blandt de mange virksomheder, der har fået øjnene op for den digitale indkvarteringsløsning hos Campaya.dk, er DMA International, der leverer arbejdskraft til en lang række bygge- og anlægsprojekter i hele verden.
For mange virksomheder er udgiften til medarbejderindkvartering en af de helt store poster i regnskabet. Sådan er det også for DMA International, Derfor har det været glædeligt for virksomheden at stifte bekendtskab med det nye digitale udlejningskoncept Campaya.dk, der gør det muligt at vælge mellem mere end 100.000 sommerhuse på tværs af udlejningsbureauer og private udlejere. Konceptet minder i dets form om Momondo – i dette tilfælde er produktet bare sommerhuse og ikke flybiletter.
- Med Campaya.dks høje antal huse er det blevet langt nemmere at finde den bedste overnatningsløsning, når vi har brug for til at indkvartere vores medarbejdere ude. Det betyder, at det nu slet ikke er nødvendigt for os at indkvartere medarbejdere på hotel, hvor udgiften for en overnatning hurtigt løber op i 1000 kroner. Med sommerhusene kan vi indkvartere en medarbejder for 100-200 kroner pr. nat, og løsningen betyder derfor en kæmpe besparelse for os, siger HR-manager Trine Kollner, DMA International.
Foruden de store besparelser og mindre administrativt besvær fortæller Trine Kollner, at medarbejderne samtidig oplever, at det er mere komfortabelt og hyggeligt at bo i sommerhusene, hvor de kan lave mad sammen og hygge om aftenen.
-kj