Ny salgsdirektør og partner skal udbygge Colliers markedsposition
Colliers intensiverer sit kommercielle fokus, når Allan Strand Olesen tiltræder stillingen som salgsdirektør
Allan Strand Olesen kommer fra en rolle som investeringsdirektør og partner hos den pannordiske ejendomsinvestor og fund manager Genesta Property Nordic, hvor han blandt andet har haft ansvaret for vækst- og salgsstrategier samt investerings- og porteføljestrategier i Norden.
Administrerende direktør, Carsten Gørtz Petersen, mener, at timingen er helt rigtig nu.
- Vi har gennem de seneste år investeret massivt i transformationen af vores forretning. Nu skal vi udnytte den nye platform, som i kombination med en overordnet salgsfunktion vil øge sammenhængen i vores services og den værdi, vi skaber, på tværs af geografi og kundebehov, siger han.
Helt konkret peger Carsten Gørtz Pedersen på en række ansvarsområder for den nye salgsdirektør:
• Udvikle og drive Colliers Danmarks kommercielle strategi
• Sikre høj kundetilfredshed og en værdiskabende kundeoplevelse
• Identificere nye forretningsmuligheder og partnerskaber
• Udbygge Colliers’ markedsposition
- Jeg glæder mig over, at Allan har valgt Colliers, hvor vi nu får tilført en anerkendt profil med over 25 års erfaring med investering, ledelse og nordisk samarbejde, der samtidig har en bred forståelse for ejendomsbranchen.
- Allan har et stort netværk og en dyb indsigt i, hvad der skaber værdi for kunderne i vores branche og kommer til at understøtte vores vækststrategi.
- Jeg glæder mig til samarbejdet, hvor vi i fremtiden vil øge vores markedsandele og skabe en solid salgsperformance – alt sammen med udgangspunkt i kvalitet, samarbejde og langsigtet værdi for kunderne, siger Carsten Gørtz Petersen.
Allan Strand Olesen tiltræder i af andet kvartal bliver Allan en del af direktionen og partnergruppen i Colliers, som foruden Colliers’ europæiske organisation tæller ni danske partnere.
-dc