Nye jernbaneprojekter i hovedstadsområdet
Et bredt flertal af Folketingets partier har med Infrastrukturplan 2035 afsat midler til at styrke jernbanen i hovedstadsområdet. Nu igangsættes de nærmere undersøgelser af fire projekter.
Af Dan Bjerring
I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat 344 millioner kroner til et overhalingsspor til godstog ved Kalvebod på Amager.
Projektet er en del af en ny sydlig jernbanekorridor uden om Københavns Hovedbanegård, og overhalingssporet skal gøre det muligt at håndtere den forventede stigning i godstog, når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029 uden at det påvirker passagertrafikken negativt.
Vendespor ved lufthavn
Der er i forbindelse med det samme projekt også afsat 303 millioner kroner til et vendespor ved Københavns Lufthavn.
Vendesporet vil muliggøre en styrkelse af Øresundstrafikken med flere tog over Øresund, og det vil desuden være et værn mod forsinkede tog fra Sverige, som i dag er nødt til at fortsætte til Københavns Hovedbanegård.
Projektet både styrke integrationen af Øresundsregionen og bidrager til en øget punktlighed i hele Danmark. Samtidig vil vendesporet afhængig af den valgte køreplan kunne frigive kapacitet på Øresundsbanen i myldretiden, så flere landsdels- og regionaltog fra den danske trafik kan køre til Amager og Københavns Lufthavn
Forenkling og fremtidssikring
Sporene på Københavns Hovedbanegård er resultatet af mange års knopskydning. Mange krydsende togveje giver en udfordring for banegårdens kapacitet og regularitet. En forenkling og fremtidssikring af Københavns Hovedbanegård kan forbedre punktligheden ind og ud af Hovedbanegården til gavn for både regionaltogs- og landsdelstrafikken.
Der er afsat 907 millioner kroner til forbedringer, der skal være med til øge punktligheden og fremtidssikre stationen.
Metrodrift på Kystbanen
Med Infrastrukturplan 2035 blev der også afsat 30 millioner kroner til en strategisk analyse af metrodrift på Kystbanen, som skal tænkes sammen med forbedringerne af København H.
Formålet med analysen er at finde løsninger, der kan give en bedre betjening af passagerne på Kystbanen, og analysen omfatter forskellige forbedringsmuligheder af eksempelvis den nuværende regionaltogstrafik og en omstilling af Kystbanen til at være en del af fremtidens førerløse S-bane.
