Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i KøbenhavnArkivfoto.

Overborgmester: Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt i København

Det er ikke kun i København, der mangler flere boliger med en lavere husleje. Det gælder for eksempel også New York, Paris og Barcelona. Men byggeri står for 37 procent af de globale CO2-udledninger

Af Dan Bjerring 

En rapport fra klimanetværket C40 og Rambøll viser eksempler på, hvordan byer rundt om i verden kæmper med store behov for flere boliger, mens der samtidig skal tages hensyn til klimaet.

Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF) erkender, at det er nødvendigt at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over:

- Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt, end vi gør i dag. For vi har brug for flere boliger, så børnefamilier, sygeplejersker og skolelærere stadig kan bo tæt på deres arbejde og det liv, de har i byen. I København er vi allerede i gang, men vi kan gøre mere, siger hun i forbindelse med New York Climate Week.

København er allerede i gang med at eksperimentere med bæredygtigt byggeri, når byen udvikles. Det er blandt andet sket i Nordhavn og Sydhavn - og det kommende højhus på Langelinie, som oprindeligt var planlagt som en bygning i stål, er nu blevet gentænkt, så bygningen i langt højere grad bygges af træ. 

Det betyder både, at der kommer flere boliger, og at bygningens klimaaftryk bliver markant lavere end det første udkast.

Desuden besluttede politikerne i København i 2025, at alle nye kommunale bygninger skulle leve op til Danmarks lavemissionsstandard. Det medfører typisk en reduktion i CO2-udledningen på omkring 20 % sammenlignet med traditionelt byggeri.

Sisse Marie Welling understreger, at er brug for at ændre måden, er bygges på. 

Der skal genbruges mere og omdannes mere:

- Vi har brug for, at regeringer, investorer og byggebranchen er med os – og det gælder ikke kun i Danmark. Der er et kæmpestort behov for nye boliger over hele verden, siger hun.

22/9 2026