På sporet af den skjulte dræberCasper Kjerrumsgaard (tv.), Sif Steendahl og Mike Mathiesen. Foto: Arbejdstilsynet.

På sporet af den skjulte dræber

Arbejdstilsynet lancerer en kampagne, der skal gøre opmærksom på, at man kan støde på asbest en lang række af steder i forbindelse med en renovering eksempelvis i badeværelset, køkkenet, kælderen, loftet og taget

Asbest findes flere steder, end man skulle tror Det er hovedbudskabet fra Arbejdstilsynet, der med en ny kampagne vil gøre private boligejere og håndværkere klogere på, hvor de risikerer at støde på kræftfremkaldende asbeststøv, og hvordan de beskytter sig, hvis de skal renovere.

For selvom asbest har været forbudt i mere end 30 år, kan det fortsat findes i boliger, der er opført før 1990.

Det er ikke farligt at bo i en bolig med asbest, så længe det er sikkert indkapslet eller indbygget i byggematerialet.

Men skal boligen renoveres, repareres ellers nedrives, kan der være risiko for, at asbesten frigøres som støv, og der vil det være vigtigt at beskytte sig, fortæller Mike Mathiesen, tilsynsførende i Arbejdstilsynet:

- I Arbejdstilsynet oplever vi, at mange ikke er opmærksomme på asbest, når de renoverer en ældre bolig. Det kan i værste fald få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da indånding af asbeststøv mange år senere kan føre til kræftsygdomme.

- Desværre er der hvert år stadig danskere, der bliver syge eller dør af asbestrelaterede sygdomme som f.eks. lungehindekræft, fordi de 30-40 år tidligere i deres liv har været udsat for asbeststøv.

Målet med kampagnen er blandt andet at gøre håndværkere og unge lærlinge opmærksomme på asbesten, og at man som arbejdsgiver skal sikre, at de ansatte ikke bliver udsat for asbeststøv.

Arbejdsgivere har blandt andet pligt til at undersøge, om der er asbest i byggematerialet, inden et arbejde går i gang – og er der ansatte, der skal udføre asbestarbejde, gælder der strenge arbejdsmiljøregler.

Et af de steder i boligen, der kan være asbest, er i ældre badeværelser og køkkener. Her kan der være asbest i fliseklæben bag fliserne og i klinkegulvet, og det er der mange boligejere og håndværkere, der ikke ved, fortæller Mike Mathiesen.

To, der også er meget overraskede over dette, er Sif Steendahl Grandorf, tidligere nybyggerdeltager og gør-det-selv-ekspert i Go' Morgen Danmark, og Casper Kjerrumgaard, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør.

Begge medvirker i Arbejdstilsynets kampagnefilm 'På sporet af den skjulte dræber', hvor de skal finde asbest i to klassiske 60'er huse.

- Det gør mig ked af det at tænke pa°, hvor mange gange jeg selv, og sikkert også andre, har taget fliser ned i ældre badeværelser, uden at vide, at vi kan have inda°ndet asbeststøv, fortæller Sif Steendahl.

Også Casper Kjerrumgaard er overrasket: - Jeg har arbejdet i byggebranchen i mange år, og jeg var slet ikke klar over, at der kan være asbest i fliseklæb. Det, synes jeg, er lidt uhyggeligt, siger han.

-dc

8/4 2024