Postbyen i København får 100 almene boligerTredje etape består af 25.000 m2 fordelt på almene familieboliger, private ungdomsboliger samt erhverv.

Postbyen i København får 100 almene boliger

fsb har indgået samarbejde med Danica Pension og DSB Ejendomsudvikling A/S om at bygge ca. 100 almene boliger på den gamle postgrund midt i København

Danske Banks nye domicil, kontorbygninger og lejeboliger får selskab af ca. 100 almene familieboliger bygget i et samarbejde mellem Danica Pension, DSB Ejendomsudvikling A/S og fsb.

Formanden for fsbs organisationsbestyrelse glæder sig til samarbejdet:

- I fsb ser vi meget frem til at få en afdeling i det nye bykvarter på den gamle DSB-grund ved siden af postgrunden. Med ca. 100 almene familieboliger i Postbyen skaber vi hjem og plads til mange forskellige mennesker med mange forskellige slags indkomster i det absolutte centrum af København, siger formand for fsb’s organisationsbestyrelse Jean Thierry.

Fra Danica Pension er man glad for, at valget er faldet på fsb:
- Med fsb ombord får vi en boligorganisation, der har stor erfaring med den almene boligsektor. De almene boliger i Postbyen vil være med til at skabe en blandet og levende bydel, som alle københavnere kan få glæde af, siger direktør for Postbyen Robert V.S. Nellemann.

Postbyens tredje etape
Totalrådgivere på byggeriet er Mangor & Nagel Arkitekter med MOE Rådgivende Ingeniører som underrådgiver.

Udviklingen af Postbyen foregår i tre etaper. De første etaper har primært fokus på kontor, erhverv, lejeboliger og hotellejligheder.

Tredje etape på Carsten Niebuhrs Gade 10, hvor blandt andet de almene boliger skal opføres, udvikles af DSB Ejendomsudvikling A/S og Danica Pension med Mangor & Nagel som totalrådgiver. Tredje etape består af 25.000 m2 fordelt på almene familieboliger, private ungdomsboliger samt erhverv.

Indflytningsklar i 2027
De ca. 100 almene boliger opføres i en delegeret bygherremodel sammen med fsb og forventes at tage imod de første beboere ultimo 2027.

- Vi er i den indledende fase, hvor ejendommens muligheder undersøges og afklares sammen med de øvrige bygherrer, arkitekterne og Københavns Kommune.

- Vi glæder os over, at vi kan bidrage positivt til en blandet by, hvor almene boliger indgår i en helhed med både grønne byrum, udadvendte aktiviteter, erhverv og boliger, fortæller Lone Zeeberg, bygge- og udviklingschef i fsb.


Det er endnu ikke afklaret, hvordan byggeriet skal se ud eller hvilke materialer, der skal bruges, men det samlede projekt vil være både socialt og klimamæssigt bæredygtigt.

- Vi er naturligvis underlagt hensyn til både økonomi og lokalplanen, men det er dejligt, at vi bliver inddraget så tidligt i processen, så vi kan være med til at tage beslutningerne, understreger Lone Zeeberg.

-dg

14/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år