Aktuelle nyheder - Byggeri

Rammeaftale skal sikre bedre boliger

Rammeaftale skal sikre bedre boliger

Efter det seneste års gode erfaringer med en rammeaftale for bygherrerådgivning indgår Boligkontoret Danmark en ny rammeaftale om totalrådgivning. Aftalen skal sikre bedre boliger skabt i trygge samarbejder

Del artiklen på

Foto: Rikke Bremsøe Kristjansen

- I Boligkontoret Danmark bygger vi videre på erfaringerne fra sidste års rammeaftale om bygherrerådgivning. Derfor indgår vi nu en ny rammeaftale, med kvalificerede parter, om totalrådgivning i både det østlige og vestlige Danmark, siger administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Michael Demsitz.

- Med de mange byggeprojekter og renoveringer, vi fortsat står over for, kan vi med denne rammeaftale skabe et solidt udgangspunkt for at komme mere trygt igennem byggeprocesserne til gavn for nuværende såvel som kommende beboere i den almene sektor,” siger Michael Demsitz.

Aftalen ligner den som det almene administrationsselskab brugte sidste år. Den dækker det østlige og det vestlige Danmark.

Rammeaftalen rummer både små og store bygge- og renoveringssager blandt de mere end 50 boligorganisationer, som Boligkontoret Danmark administrerer.

- Dybden i rammeaftalens indhold betyder, at vi kan tilpasse den til en stor mængde af vores bygge- og renoveringssager. Vi kan drosle den ned til at indgå i en vinduesudskiftning eller skalere den op til at dække en stor helhedsplan støttet af Landsbyggefonden, siger byggechef i Boligkontoret Danmark Torben Hangaard.

Advokatfirmaet Pind og Partnere har bistået Boligkontoret Danmark med tilrettelæggelsen af rammeudbuddet. Vinderne er valgt efter pris og kompetencer. Kendskab til både nybyggeri og renovering i den almene sektor har været et krav.

- Vi har i forbindelse med rammeudbuddet oplevet en tæt konkurrence med mange kompetente firmaer, som har kunne prækvalificeres, og de har grundlæggende afleveret nogle flotte tilbud, siger projektchef i Boligkontoret Danmark Heine Krarup Møller.

Nu vil virksomhederne konkurrere om kontrakter på den enkelte totalrådgivningsopgave. Kontrakterne løber i to år, og kan forlænges til en samlet varighed på fire år.

Med en hidtidig vækst i antallet af byggesager giver en rammeaftale for totalrådgivning god mening i Boligkontoret Danmark, som sidste år havde igangværende byggesager med en anlægssum for i alt 6,6 mia. kroner, hvilket var 28 procent højere end både 2019 og 2020.

De vindende virksomheder er:

COWI, Arkitema (Vest).

P+P Arkitekter, Tnt Arkitekter, H+ Arkitekter, Niras, Dansk Energi Management, Terra Nova Landskabsarkitekter (Vest).

Rum Arkitekter, Domus Arkitekter, Labland, Moe, Danakon (Vest).

Rørbæk & Møller Arkitekter, WSP Danmark, ZENI Arkitekter, Frandsen og Søndergaard, Opland, Harrebek Arkitekter (Vest).

Sweco Danmark (Vest).

AI Arkitekter & Ingeniører (Øst).

Domus Arkitekter, Rum Arkitekter, Danakorn, Moe, Schul Landskabsarkitekter (Øst).

Pålsson, Atra Arkitekter, Holmsgaard, Lytt Architecture, Rubow arkitekter (Øst).

TNT Arkitekter, H+ Arkitekter, Dansk Energi Management, Afry, Thing Brandt Landskab, Kullegaard (Øst).

Sweco Danmark (Øst).

-ms

Adm. direktør fra Boligkontoret Danmark Michael Demsitz og adm. direktør Nicolai Overgaard fra Rørbæk og Møller Arkitekter trykker hånd efter underskrift af den ene af delaftalerne for det vestlige Danmark

 

Læs mere om Byggeri

29/6 2022